Forum - Barbercremer og -sæber - Mitchell's Wool Fat barbersæbe
Bruger 
JEEP

JEEP


13. maj 2009

Mitchell's Wool Fat barbersæbe
Skulle jeg vælge én af de mange sæber jeg har i min rotation ville det uden den mindste tvivl blive Mitchell's Wool Fat.
Mitchell's Wool Fat er en klassisk lanolin og talg baseret sæbe - fremstillet efter en gammel familieopskrift. Sæben er, med rette, en af de absolut mest populære af sin slags på markedet (opdeling af review lånt fra badgerandblade.com):

Pris:
Mitchell's Wool Fat er et luxusprodukt og som sådan ikke billigt, men når man taget i betragtning at en enkelt puck holder til over et års daglig brug så virker prisen pludselig ikke urimelig

Kvalitet:
Selve sæben er af den absolut højest mulige kvalitet, her er tale om et godt "gammeldags" produkt i ordets bedste forstand. Den smulle porcelænsskål som følger med er must; ikke alene er den pæn at have stående fremme i badeværelset, den er også praktisk og tillader sæben at "ånde" så den ikke tørrer ud

Duft:
Diskret og meget ren. Mitchell's Wool Fat dufter frisk med undertoner af blomster. En klassisk sæbeduft, uden at den er feminin

Skum:
Tyk, cremet og stabilt. Den slags skum kan man ikke få på dåse!

Effektivitet:
Som sagt; en enkelt puck holder til mere end et års daglig brug. Det er mange penge sparet i forhold til barbercreme på dåse

Fugtgivende egenskaber:
Med lanolinens blødgørende og fugtgivende egenskaber er denne sæbe perfekt for folk med følsom hud - samt alle andre som ønsker at forkæle deres ansigt mest muligt

Som det nok fremgår er jeg meget begejstret for Mitchell's Wool Fat. For mig er det den hellige gral inden for sæber. En god sæbe har mindst lige så stor indflydelse på kvaliteten og komforten af ens barbering som den skraber man bruger.


Mvh.

Jakob

Lars Jensen

Lars Jensen


13. maj 2009

1+
Dette er en fantastisk sæbe.
Jeg synes den minder om den hvide Proraso. Dog "løfter" Mitchell's mit skæg meget bedre!!

Mvh Lars

JEEP

JEEP


13. maj 2009


Hvorledes minder den om den hvide Proraso?

Mitchell's er en lanolin/talg baseret sæbe mens Proraso er en glycerin baseret sæbe. Uden at jeg har prøvet den hvide Proraso skulle jeg mene at der burde være en vis forskel?


Mvh.

Jakob

Lars Jensen

Lars Jensen


14. maj 2009


Så langt tænkte jeg ikke da jeg skrev mit indlæg............... Tænke tænke............Nok mest i duft. Men også når man gnider skummet imellem sine fingre. Jeg kan ikke rigtig mærke forskel når jeg barbere mig.
Jeg har ikke så meget erfaring endnu til rigtig at kunne mærke de "små" forskelle! Ellers giver jeg bare ikke mig selv tid nok til at tænke over dem....?

Mvh Lars  

JEEP

JEEP


14. maj 2009


Den eneste absolutte andhed der findes er at der ingen absolutte sandheder er :) Min erfaring fra B&B siger mig at forskellige mennesker får vidt forskellige ting ud af de samme produkter.


Mvh.

Jakob

Lars Jensen

Lars Jensen


18. maj 2009


Hørt hørt!!

Grenberg


13. august 2009


Hejsa

Som skrevet under sidste indkøb har Jeg været så heldig at få en Kent barbersæbe i gave, til min store overraskelse skrev Jacob at det er den samme sæbe om Mitchel's bare lidt mindre.

Efter 2 barberinger står det klart at dette virklig er et kvalitets produkt, det efterlader huden silkeblød og det er på trods af to gange ikke særlig fin skum.

Men men men hjælp søges, dette er mit første forsøg med sæber og har godt nok mine problemmer med at røre den op. jeg følger Proshaves guide men enten får Jeg en tyk masse eller en for flydende masse begge med luftbobler i, den der lækre chremede kan Jeg ikke rigtig få frem, nogle gode råd ?

På trods af mine to lidt kiksede forsøg er Jeg allerede blevet utrolig glad for den, den gør huden super lækker og blød, især på halsen hvor Jeg plejer at få div skrabemærker. Den er klart anbefales værdi

MVH

Grenberg

Brose


13. august 2009


Hej Grenberg,

Mitchells er, som du skriver, en suveræn barbersæbe.
Den er dog også en anelse sværere at bruge end en barbercreme eller en blødere barbersæbe som f.eks Proraso.

Det vigtigste er at du ser det som to dele;
Ladning af børsten ovenpå sæben og opskumning i en barberskål:

Gør børsten våd og ryst den af så den kun er fugtig når du lader den med sæbe på selve pukken.
Der skal kun være en meget lille smule sæbevand i din barberskål når du starter med at røre skummen op i skålen.
Herefter tilføjer du et par dråber vand og ser om det giver dig den rette konsistens. Tilføj et par dråber mere og rør videre.

Har du for meget vand i skålen når du starter bliver din skum for let og med for store bobler. For lidt vand, så får du heller ikke den rettet konsistens.

Det er også vigtigt at du lader børsten godt med sæbe - får det rundt på siden og godt ind i børsterne.

Det lyder som om du er på rette vej - øvelse gør mester!

Mvh,
Brose

Søren H. Møller


13. august 2009


Jeg havde også problemer med sæber i starten, men Proshave's guide ledte i den rigtige retning.
Derudover har jeg haft stor glæde af Mantic59's video "The Art Of Lathering ", hvor han viser en opskumning, og bliver ved med at komme vand i, til det er for meget.

Jeg havde svært ved at bedømme, hvornår der var nok vand i, og kan i dag se, at jeg havde en alt for "tør" skum i starten.
Videoen er iøvrigt en ret god lektion, som man med fordel selv kan efterligne, og derved lære hvad der er for lidt og for meget.

Mvh.
Søren

JEEP

JEEP


14. august 2009


Jeg har, på trods af semi-hårdt vand her i Horsens, aldrig haft problemer med MWF. Hemmeligheden, tror jeg, er at lade sæben trække i varmt vand lidt længere end andre sæber før man "lader" børsten.

Kents version af MWf er praktisk til rejsebrug pga. de mindre portioner og den mere tætlukkende træbeholder - men hvis man ikke har den originale hvide porcelænsbeholder fra Mitchell's stående fast på barberhylden, så snyder man sig selv. Af alle de barberprodukter jeg har set så har MWF den absolut smukkeste emballage.


Mvh.

Jakob

Grenberg


14. august 2009


Takker for de fine svar, jeg må vist bare øve mig noget mere.

i dag 3 barbering med Kent og skummet blev lidt bedre, selvom det er langt fra perfekt er det en super lækker barbering. Tror den vil være perfekt når vejret er koldere og med det lanolin lag på blir det godt.

Normalt når jeg bruger Williams spritet aftershave så svier det en del men i dag ingen problem, det er en fornøjelse.

Læste på B&B at nogle eksperementerede med destilleret vand, nogle der har prøvet med det ?

mvh

Grenberg

Lars Jensen

Lars Jensen


15. august 2009

Destilleret vand, hvornår og til hvad?

Jeg overvejde engang at skylle skraberen af i det, for at undgå kalk. Men jeg skifter blad så ofte så det ikke ville betyde noget.

MWF er for lækker. Og utrolig nem at have med at gøre. Jeg bruger en best badger kost fra Edwin jagger. Den er lidt "grov" i det, det kan være årsagen til at jeg ikke har nogle problemer med den. Hvis kosten er "for" fin (silvertip) kan det godt give lidt problemer kan jeg forestille mig.

Grenberg, man bliver så glad for den MWF at man tager sig selv i at sidde og gnubbe og ae sit ansigt midt på dagen. Inde på B&B kalder de det "face-turbation", taget fra masturbation, get it? ;-)


Mvh Lars

Grenberg


16. august 2009


Hej alle

Takker for de fine svar, I dag lykekdes det at få en næsten perfekt skum med lige dele vand og lige dele tålmodighed.

jeg kan ikke rose den sæbe nok selvom Jeg ikke har prøvet andre, hold da op hvor huden er glat bagefter og har faktisk ikke skåret mig en eneste gang i denne uge.

Den må være fast i en hver rotation

Nu kommer den med på ferie hos mine forældre

Mvh

Grenberg

PS. Søren den film med Mantic59 er jo genial har underligt nok ikke set den før, men den viser jo hvordan skummet er med for lidt og for meget vand.

Lars jeg vil ikke høre mere om det "håndarbejde" he he

Grenberg


29. maj 2010


Et spørgsmål til Jer Michell's/Kent brugere:

Kan sæben miste sin effekt ? De sidste par måneder har Jeg haft problemmer med at skummet bliver cremet uder oppiskningen, når den kommer på ansigtet er det som om at huden "suger" sæben til sig og så er der ikke noget at barbere på, udover det har den fået en lidt underlig lugt (ligesom jern) og det virker som om at den lækre lanolin effekt er fuldstændigvæk ?

Andre der har erfaringer med det ?

Mvh

Grenberg

John Kreiner

John Kreiner


29. maj 2010

Aldrig prøvet...

Efter længere tid (en lille måneds tid, hvor jeg bl.a. har rejst en del) uden at bruge Mitchell's Wool Fat, tog jeg fat i den forleden.

Der var ikke så meget som skyggen af et problem, og jeg fik super skum i første forsøg.

Har du haft den liggende f.eks. uden låg, så den har haft mulighed for at udtørre? Selv om jeg faktisk ikke aner, om det kan ske.

vh
john k-

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk