Forum - Aftershave - Vidundermiddel mod knopper og irriteret hud!
Bruger 
Tore

Tore


22. maj 2009

Vidundermiddel mod knopper og irriteret hud!
Hej alle,

Dette er min første post her i forummet. Jeg har fulgt med i noget tid, og har nydt rigtig godt af jer garvede DE-brugeres tips - vildt fedt, I er så aktive og hjælpsomme! Nu synes jeg endelig, jeg selv har noget at byde ind med, so here goes :-)

Jeg har desværre altid været ret generet af knopper og irriteret hud. Jeg brugte, som de fleste andre, en Gillette skraber, men måtte helt stoppe med at barbere med skraber, da jeg simpelthen slog fuldstændig ud af det.
Jeg brugte så en barbermaskine et stykke tid, med var aldrig helt tilfreds med resultatet efter en barbering. En kammerat anbefalede så proshave, da han selv var utrolig tilfreds med sin Merkur HD skraber, som han havde købt herinde.

Jeg valgte at skrive til proshave for at få lidt vejledning inden købet. Svarene på mine mange (sikkert dumme) spørgsmål kom prompte, og varerne blev leveret allerede dagen efter. Perfekt! Kan se her i forummet, at jeg ikke er den eneste der har haft den oplevelse. Jeg har handlet meget på nettet gennem årene, men må ærligt sige. at jeg aldrig har fået så fremragende service som her - så tak for det :-)

Jeg besluttede mig for at Startsæt 1 (begynder-sæt), og har aldrig set tilbage siden!

Jeg har været LANGT mindre plaget af knopper og irriteret hud, og følelsen efter en DE-barbering er simpelthen ubeskrivelig i forhold til både en Gillette-barbering og en barbering med maskine!!

Da der dog stadig var en lille smule knopper og irritation en sjælden gang imellem, skrev jeg endnu engang til proshave. Jeg modtog så, for en uges tid siden, en gang Anthony Ingrown Hair Treatment. Jeg har siden da brugt cremen morgen og aften. Resultatet? Jeg er sluppet fuldstændig for knopper og irriteret hud efter barberingen!! Fantastisk!

Jeg kan virkelig ikke anbefale proshave nok, og er simpelthen så lykkelig for hjælpen med løsningen på mit problem!

Mvh,
Tore

JEEP

JEEP


22. maj 2009


Velkommen til Tore :)

Godt at gøre at du er kommet godt igang med DE barbering. Det kan være lidt af en åbenbaring hvis man har været vant til iritation og knobber - det var det også for mig.


Mvh.

Jakob

Tore

Tore


22. maj 2009


Tak Jakob :-)

Det er bare utroligt, det kan have så stor en effekt så hurtigt - er virkelig imponeret!!

Iøvrigt alletiders at følge med i din daglige barbering :-) Det er godt nok noget af en samling du har fået bygget op (på ikke særlig lang tid kan jeg forstå)!

Mvh,
Tore

Brose


22. maj 2009


Hej Tore,

Velkommen til og tak for dit indlæg .

Det er super fedt med noget feedback på de forskellige produkter og det glæder mig meget at høre at Ingrown Hair Treatment har løst dit problem med irriteret hud på halsen.

Jeg har selv talt med flere kosmetologer der siger at netop Ingrown Hair Treatment er et af deres foretrukne produkter til denne type problem.
Lækkert når man hører det fra eksperterne der behandler kunderne og ikke kun fra distributøren selv :-)

Igen, velkommen til og skriv endelig hvis der dukker andre spørgsmål op eller hvis du har flere erfaringer du vil dele.

Mvh,
Brose

Morten K

Morten K


23. maj 2009


Hej Tore

Det er da et rigtigt godt tip. Jeg er selv sluppet for en del irritation efter at være startet med DE skraber og Proraso produkterne for et par måneder siden. Det er dog ikke 100% væk, så det kunne jo være jeg skulle kigge på sådan en treatment.

Grenberg


5. juni 2009


Bliver lige nødt til at skyde en bemærkning ind. Duskal prøve Tend Skind som kan købes andetsted på nettet den er ligeså god og langt billigere, har selv gode erfaringer med den.

Sorry Proshave.

MHV

Grenberg

JEEP

JEEP


5. juli 2009


Nu blev jeg jo lidt nysgerrig, så jeg fik en af mine amerikanske venner til at sende mig en prøve af Tend Skin Liquid.
Jeg blev godt nok i samme omgang gjort opmærksom på de uhyggeligt dårlige reviews produktet har fået på B&B, men han skulle alligevel sende mig nogle ting, så det kunne jo ikke skade at se hvad det var for noget.

Lad mig bare sige det rent ud; jeg valgte, efter at have lugtet til produktet, at undlade at prøve det - i stedet røg det direkte i skraldespanden. Det er, for mig i hvert fald, ligegyldigt hvor godt et produkt angiveligt virker; hvis det lugter af en blanding af petroleum og æter så kommer det ikke intentionelt i kontakt med mit ansigt!

Jeg kontaktede efterfølgende min ven for at høre om det skulle lugte sådan eller om det var blevet dårligt under transporten. Svaret var mere eller mindre; I told you so....

Læs evt. reviews på B&B: http://badgerandblade.com/vb/showth...


Mvh.

Jakob

Grenberg


6. juli 2009


Jacob Du er en hård mand, vil dog godt give Dig ret med hensyn til lugten, den er slem og den svier af H til, men hos mig hjælper den lynhurtigt.

Jeg fik en gang en prøve fra Anthony's der rækkede til en 3-4 gange, synes af den svier lige så meget og hjalp ikke synderligt, men som sagt et meget spinkelt sammenlignings grundlag.

Har i nogle måneder brugt Zirh's Erase aftershave Tonic uden alcohol med stor succes, synes den er rigtig god. men men som andre skriver så er det med rød hals og grimme knopper stærkt minimeret efter brugen af DE skraber.

Endnu en god grund til at blive kunde hos Proshave

Jacob Du skriver så meget om den fra Thayer's, bruger Du den på hele ansigtet eller kun hvor der er rød irriteret hud ?


MVH

Grenberg



JEEP

JEEP


6. juli 2009


Jeg bruger den som splash på hele ansigtet, før og efter aftershave.


Mvh.

Jakob

Grenberg


31. juli 2009


Lige et spørgsmål.

Hvad er forskellen på Ingrown hair og razor burn repair begge fra Anthony

Mvh

Grenberg

JEEP

JEEP


31. juli 2009


Razor Burn Repair er en moderne plejende aftershavebalsam, god til følsom og irriteret hud. Det er den mest effektive aftershave jeg kender til.

Ingrown Hair Treatment er en kur som modvirker/forebygger ingroede hår og knopper. Jeg er i gang med at teste produktet, indtil videre er jeg meget imponeret af resultaterne.


Mvh.

Jakob

Grenberg


2. august 2009


Lige et måske dumt spørgsmål hvad er indgroede hår ? hvordan kendetegner det ?

Har egentlig aldrig sat mig ind i det.

JEEP

JEEP


2. august 2009


Indgroede hår er oftest hår som er blevet skåret under hudgrænsen og derefter begynder at vokse under huden, oftest vil de ganske enkelt bryde igennem huden i løbet af et par dage - men til tider udvikler de sig til smertefulde pusfyldte knopper.

Man kan være disponeret for ingroede hår, hvis man f.eks. har stridt krøllet hår (som jeg) er risikoen langt større.
Måden moderne flerbladede skrabere fungerer på, ved at de trækker i hårene før de skæres ove, er også en hyppig årsag til indgroede hår.

Ofte er indgroede hår et problem som kan løses ved at bruge de rigtige produkter eller den rigtige teknik, for andre er det et problem som aldrig helt forsvinder, men som kan begrænses.


Mvh.

Jakob

TOFT

TOFT


7. september 2009

Ny bruger
Hej alle,
Jeg er ny bruger på proshave.dk, men har endnu ikke købt nogle produkter, idet jeg gerne researcher om emnet før jeg køber for at undgå fejlkøb. Jeg døjer en del med røde knopper på halsen efter barbering(fusion) og jeg vil gerne spørge om man bruger Anthony Ingrown Hair Treatment i stedet for en traitionel aftershave lotion fra f.eks. Proraso eller om man skal bruge begge dele?

Efter mere end to timers spændende læsning på dette forum er jeg nu blevet ret betaget af DE barbering og entutiasmen hos andre brugere er jo ikke til at tage fejl af:)

Min kurv består indtil videre af:
Progress m.10 klinger
Proraso preshave (hvid)
Proraso barbersæbe (hvid)
Proraso barberkost (boar)
DSB
Anthony Ingrown Hair Treatment

Kan dette køb bifales?

Lige et ekstra spørgsmål på falderebet. Der bliver snakket om "pas" et pas, to pas. Skal man forstå pas som én barbering, således at man skal starte forfra med nyt skum ved evt. andet pas?

Mvh,

Martin

JEEP

JEEP


7. september 2009


Hej Toft

Velkommen til.

Anthony Ingrown Hair Treatment bruges efter at ens aftershave har gjort sin virkning, ca. 5 minutter efter.

Din indkøbsliste ser rigtig fornuftig ud, jeg vil dog anbefale at du også køber nogle Derby Extra blade og en aftershave. Prorasos aftershavebalsam er god til følsom hud, selvom jeg personligt bedre kan lide den alkoholbaserede.

Du kunne overveje at købe Tabac barbersæbe i stedet for Prorasos hvide. Begge er rigtig gode sæber, men Tabac er, i manges øjne, den bedste sæbe på markedet - indholdet af talg i Tabac sæben gør en meget stor forskel.

Mht. barberkost; gør dig selv en tjeneste og køb en grævlingehårskost som din første, de er pengene værd og skal ikke "gåes til" på samme måde som en svinebørste.


Mvh.

Jakob

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk