Forum - Aftershave - T&H 1805 Aftershave Balm
Bruger 

Søren H. Møller


8. januar 2011

T&H 1805 Aftershave Balm
Jeg har i forbindelse med en anmeldelse modtaget en T&H 1805 Aftershave Balm.
Jeg synes ikke specielt godt om duften, og aftershaven irriterer min hud, så hvis der er en, der kunne tænke sig at prøve den, så giv et praj.

Duften er jo et spørgsmål om personlig præference, og irritationen er noget fysisk, der ikke kan ændres - men bortset fra det, så er aftershaven ikke ringe.

Den har gode fugtgivende egenskaber, den fedter ikke, og så er den drøj i brug, man behøver ikke ret meget.

Vedhæftede foto viser flasken som den ser ud i dag, pilen angiver, hvor meget der er tilbage, jeg vil skyde på 90%.


Mvh.
Søren

John Kreiner

John Kreiner


8. januar 2011

Slå til...

Jeg har ikke det samme - i øvrigt helt legitime - forbehold overfor duften som Søren, og jeg har ingen hudmæssige problemer med T&H 1805 Aftershave Balm.

Jeg har den selv, og bruger den ganske ofte, og nyder det, så jeg kan kun anbefale at slå til, når dette tilbud er "i luften".

Go' weekend...!

vh
jhon k-

Sidst opdateret den 8. januar 2011 kl. 13:41

Grenberg


8. januar 2011


Hej Søren

1805 er en af mine ynglings aftershave,creme, synes duften er god og på min hud virker den særdels godt. Der er noget i aftershaven som gør plejer huden utrolig godt.

Overvejer at afprøve flere af T+H's andre produkter (nogle forslag til en der bare skal prøves ?.

Mvh

Grenberg

John Kreiner

John Kreiner


8. januar 2011

Hej Grenberg...

Jeg ved godt, at det var Søren, du adresserede spørgsmålet til, men jeg har - som bekendt - ofte svært ved ikke at blande mig.

Og når du spørger om lige netop T&H-produkter, du bør prøve, så kan jeg varmt anbefale deres nye Sandalwood shaving cream og deres aftershave balm fra samme duftserie.

Det er måske lidt voldsomt at kalde det en "serie", for den består i øjeblikket kun af en shaving cream, en aftershave balm og en cologne.

Der skal en del til, før jeg - som inkarneret sæbemand - anbefaler en barbercreme, men dette er én af de få, som jeg kan stå 100% bag. (Så skal det dog lige nævnes, at der givetvis er mange barbercremer, jeg endnu ikke har prøvet!)

vh
john k-

Sidst opdateret den 8. januar 2011 kl. 14:34

Søren H. Møller


8. januar 2011


Jeg har prøvet Grafton som EDT, og det er en duft jeg rigtig godt kan lide, så den kan jeg varmt anbefale.

Jeg har også prøvet West Indian Limes, men det var en stor skuffelse; jeg havde forventet en tydelig citrus-duft, men den var der ikke.
Desuden kunne jeg på ingen måde tåle hverken creme eller aftershave, huden brændte, så jeg var nødt til at vaske det hele af godt og grundigt, og begge dele er solgt videre.

Jeg har også prøvet Clubman, Freshman og Spanish Leather som EDT, og dem kan jeg også godt lide.
Clubman er lidt tung i det, og en EDT som jeg vil mene er til aftenbrug, mens de to andre begge kan bruges hele dagen.
De fås også som aftershave, og især Freshman er en, jeg har i tankerne til et fremtidigt køb.
Jeg kan godt ærgre mig over, at de tre ikke fås som sæbe eller creme.

Mvh.
Søren

Madsen

Madsen


8. januar 2011


Hey venner :)
Nu syntes jeg ikke lige seriens  navnet "1805" siger meget om hvordan den dufter, så om der ikke lige er en vendlig sjæl der fortælle lidt :)

Mvh
Madsen

Søren H. Møller


8. januar 2011


Jeg er meget dårlig til at beskrive dufte, så her er et link til basenotes, hvis det er oplysende:

http://www.basenotes.net/ID26120017...


Mvh.
Søren

Madsen

Madsen


9. januar 2011


Hej Søren. Mange tak for linket, det har da givet et lille peg, om hvilken duft den har :) så jeg vil da meget gerne prøve duften :)

Mvh
Madsen

Grenberg


9. januar 2011


Hej Madsen

1805 henviser til søslaget med Lord Nelson ved Trafalger hvor Englænderne sloges med Napoloen som på det tidspunkt styrede den Franske og den Spanske flåde. Englænderne vandt slaget og kunen styre verdenshavene.

Nok om det men med hensyn til duften så kan den godt minde (med lidt god fantasi) om gamle træskibe, frisk havvind.

Mvh

Grenberg

John Kreiner

John Kreiner


9. januar 2011

Hej Grenberg - og I andre...

Det er korrekt, hvad Grenberg skriver om 1805 som året for Slaget ved Trafalgar.

Men 1805 var også året, hvor William Francis Truefitt åbnede Londons første ”Gentlemen’s Salon”. Det var på Cross Lane, en nu nedlagt sidegade til Long Acre nær Covent Garden.

Siden har forretningen holdt flyttedag adskillige gange, før de landede i St. James's Street.

Eksempelvis har der ligget en forretning i Burlington Arcade på den adresse, hvor Penhaligon's i dag har en afdeling.

Ganske pudsigt, men uden sammehæng i øvrigt, fordi Penhaligon's frem til - såvidt jeg husker - 1962 faktisk var ejet af Truefitt & Hill.

1805 er altså også årstallet for grundlæggelsen af det senere Truefitt & Hill.

Slaget ved Trafalgar har Truefitt & Hill markeret ved også at have en duftserie ved navn Trafalgar.

vh
john k-

Sidst opdateret den 9. januar 2011 kl. 10:04

Grenberg


9. januar 2011


Hej John

Tak for informationen 1805 må have været et meget specielt år og et stort år.

Lige et spørgsmål, Grafton fra T&H er den opkaldt efter noget bsestemt, har prøvet Google uden det store held.

Mvh


Grenberg

PS i øvrigt blev vorea store forfatter HC Andersen født i år 1805

John Kreiner

John Kreiner


9. januar 2011

Hej Grenberg...

Jeg har også selv tidligere forsket (lyder flot, ikk’?) i navnet Grafton, da det er en af T&H’s andre serier, som jeg er meget begejstret for og jævnligt bruger.

Jeg har fundet frem til, at titlen Hertug af Grafton blev “opfundet” af Kong Charles den 2. i 1675 og givet til Henry FitzRoy (1663–1690).

Jeg er også nået frem til, at det åbenbart var lidt som de danske Gyldenløver, der var uægte børn af kongen, for Henry FitzRoy var Charles den 2.’s søn født udenfor ægteskabet, af Hertuginden af Cleveland.

Navne, der begynder med ”Fitz”, har som regel forbindelse til Irland, hvilket måske også er årsagen til, at en af Dublins travleste forretningsgader hedder Grafton Street. I øvrigt går navnet igen mange steder overalt i Verden.

Men hvad alt dette har med Truefitt & Hill at gøre, aner jeg ikke.

Jeg regner med at skulle til London en gang inden påske, og så kan jeg jo sætte folkene derovre på opgaven.

Hvis jeg finder ud af noget, vender jeg tilbage.

vh
john k-

Søren H. Møller


9. januar 2011


@Madsen

Smid din adresse i en mail til  shm(a)shm.dk
så overgiver jeg den til P&T på tirsdag.


Mvh.
Søren

Madsen

Madsen


9. januar 2011


Så er der sendt en mail afsted til dig, Søren :)

John har lige et spørgsmål til dig. Jeg har set du har både sæbe og creamen fra T&H. Hvilken vil du anbefale.

Jeg er meste til sæbe, men hvis cremen er lige så god (og mange flere dufte at vælge imellem), kunne det da lige så godt blive den :)

Mvh
Madsen

John Kreiner

John Kreiner


9. januar 2011

Hej Madsen...

Nu er barbersæbe hos T&H meget hurtigt overset, for de har kun én, nemlig Truefitt & Hill Luxury Shaving Soap.

Den har jeg som inkarneret "sæbemand" kun godt at sige om, og selv om jeg faktisk bruger den ret ofte, så er den også ganske drøj.

Jeg hader det, men jeg er nok nødt til at indrømme, at cremerne er mindst lige så gode (eller tæt på), men ikke så drøje som sæben (men også billigere).

Men netop dette har fået mig til en gang imellem - faktisk ret ofte - at være rigtig ødsel. Godt min kone ikke ved det...

Pas på, nu er jeg ved at lokke dig ud på et skråplan...  ;o)

Jeg lader min kost med sæbe, og så giver jeg den en smule creme, og så pisker jeg - efter min mening - verdens bedste skum. Det giver mig samtidig en mulighed for i nogen grad at afstemme duften efter, hvilken aftershave, jeg vil bruge.

Jeg synes, at jeg har svært ved at give dig et mere præcist svar.

Hvis jeg selv var tvungtet til at vælge kun én - enten sæbe eller creme fra T&H - så tror jeg faktisk,at jeg ville lande på deres nye Sandalwood Shaving Cream - selv om den næppe holder lige så længe som sæben.

vh
john k-

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk