Forum - Generelt - Nyeste indkøb
Bruger 

jack andersen


19. august 2013

i morfars gemmer
Godaften de herre.
Begyndte i sidste uge at barbere mig med DE, Merkur 34HD, hvilket er en fornøjelse.
Jeg har nu fået noget grej fra min morfar,kender ikke alder eller model navn.
2 DE shavere en Ginge med plast skaft og "vredet" hovede og en engelsk Gillette en barberkost og 2 rageknive, som nok ikke bliver til at bruge igen rust og hakker i ægen.
Hvis nogen har et bud på årgang og model ville det være rart

Sidst opdateret den 19. august 2013 kl. 19:06

Brose


19. august 2013



Hej Jack

Først og fremmeste velkommen til Proshave.

Godt at høre at du er kommet godt i gang med rigtig barbering og at du nyder det.

Fantastisk at du allerede nu har fået et par lækre vintageskrabere i samlingen!
Jeg har desværre ikke lige et bud på årgang og model, men mon ikke der er en der kan komme med et bud. Prøv evt. lige at tage et par billeder af skraberne alene hvor man ser dem helt tydeligt.

Mht. dine straights så skal man aldrig sige aldrig - Prøv evt. at ringe til Maxim fra Japanese Natural Stones (husk at sige at du kommer via Proshave, så laver han en skarp pris til dig) - så kan han helt sikkert give dig et bud på hvad det vil kræve at få dem både flotte og skarpe igen, hvis det altså er muligt :-)

Du kan læse mere hér:
http://www.proshave.dk/slibning-af-...

Ha' en go' aften!

Mvh
Brose / Proshave

jack andersen


20. august 2013

billede af gammel ginge
Takker for info ang. straights, jeg tror jeg vil se om jeg selv kan polere dem da de "kun" er til pynte.
Håber billedet er skarpt
Det kniber med at finde info omkring Ginge skrabere på nettet.
Håber der er nogen der kan komme med et bud på årgang og model
På forhånd tak

jack andersen


20. august 2013

billede af gammel gillette
Mangler info ang. denne skraber, årgang og model
Det er en engelsk Gillette står der på hovedet.
Efter mange timers hyggelig læsning her i forum,har jeg set JEEP har noget der ligner i sin samling
Gillette New.
Kan det passe, at der ikke er serienr. på den

JEEP

JEEP


20. august 2013


Gingen er en såkaldt "slanted razor" - det asymmetriske hoved skulle give en tættere barbering. Jeg har ikke selv erfaring med "slanted" hoved, men de skulle være noget mere aggressive end en almindelig double edge skrabe. Skaftet er ikke plast, men derimod bakelit - det er noget skrøbeligere, men  kan poleres til en fantastisk glans med lidt Autosol.
Personligt har jeg altid gerne villet prøve en "slanted" skraber, men de er ret sjældne - så jeg har aldrig haft lejlighed til det. Det er et rigtig godt stykke du her der - pas på den og brug den forsigtigt.

Din anden skraber er en af mine personlige favoritter; det er en britisk fremstillet Gillette NEW med korte "tænder". Det er den type som man bl.a. så i det britisk fremstillede fransk/britiske "service set" under anden verdenskrig.
Dit stykke ser ud til at være i super stand, uden bøjede tænder.
NEW er - i min optik - sammen med Merkur Progress og Gillette Slim Adjustable, en must have skraber! Jeg er personligt blevet meget glad for justerbare skrabere - men når jeg ikke bruger en justerbar, så er det en af mine NEW jeg griber til. Det er også en NEW jeg bruger som rejseskraber, da den er relativt let og "opfører" sig pænt med næsten alle mærker af blade.

Sidst opdateret den 20. august 2013 kl. 10:49

jack andersen


20. august 2013


@ jeep
Tak for for oplysningerne.
Begge skrabere skal helt sikkert afprøves, men jeg skal lige styr på teknikken med merkur 34 HD før der skal prøves.(køre på 2. uge med DE skraber.
Hvordan klargør jeg dem bedst, har renset med varmt vand og tandbørste ligget i blød i eddike opløsning der efter skoldet dem med kogende vand og skyllet med sprit
Er det ok????

JEEP

JEEP


21. august 2013


Det burde være rigeligt - det er, på nær eddikeopløsningen, sådan jeg renser mine skrabere.

Du skal være opmærksom på at nogle overfladebehandlinger vil kunne tage skade af eddiken,

Sidst opdateret den 21. august 2013 kl. 10:26

jack andersen


21. august 2013


@jeep
ok.
eddiken er her med bandlyst :)
tak for det ha´en god dag

JEEP

JEEP


7. oktober 2013


Så har jeg sørme også fået mig en "slant" - min er en forsølvet Raavad fra 30'erne. Den er lidt slidt i sølvet, men ellers pæn - og til 25 kr. inkl. original æske, så kan det vist ikke gøres meget bedre :)

Jeg glæder mig til at prøve den i morgen tidlig :D

Sidst opdateret den 7. oktober 2013 kl. 20:10

Søren H. Møller


8. oktober 2013


Det er noget af et fund, tillykke  :o)

Prisen kan du vist heller ikke klage over.
Smid lige din oplevelse af den, efter du har prøvet den.

Mvh.
Søren

JEEP

JEEP


8. oktober 2013


Jeg prøvede den, for første gang, her til morgen - med et nyt Derby blad.

Mit første indtryk er at den, som antaget, er meget aggressiv - desværre ikke aggressiv på den gode "hvis din teknik er i orden, kan du opnå en super barbering" måde, snarere aggressiv på den "jeg bider" agtige måde :)

Jeg har en mistanke om at denne skraber er fremstillet til den gammeldags type barberblade med runde ender, for den bøjer et moderne blad på en meget uhensigtsmæssig måde; således at hjørnerne af bladet bliver foldet en smule op. Enhver som har prøvet at barbere sig med en DE skraber, kan forestille sig hvor nemt dét er at skære sig på.

Barberingen , med tre pas (med, på tværs og mod hårene) blev super tæt, men det kostede blod - og det var ikke ret behageligt. Der var dog forhavsende lidt irritation bagefter.
Alt i alt har jeg opnået lige så gode (og bedre) resultater, uden blod, med mange andre skrabere - så denne her ryger i samlingen...

Jeg skal have fundet mig en "slant" som er fremstillet til moderne barberblade.

Sidst opdateret den 8. oktober 2013 kl. 18:43

Søren H. Møller


9. oktober 2013


Det er da ærgerligt, men stadig en fin skraber at have i sin samling.

Tak for resumeet  :o)

Mvh.
Søren

Brose


11. oktober 2013


Av for dælen - det gjorde helt ondt at læse din beskrivelse Jakob :-)

Go' weekend!

Søren H. Møller


21. december 2013


Jeg har været heldig på mange måder på det seneste, og det har afstedkommet at posten har kigget forbi nogle gange  :o)

Først vandt jeg en afstemning på det spanske barberforum. Jeg er ikke helt sikker, da jeg ikke forstår spansk, men det var vist noget med den ikke-spansk talende, der havde bidraget til forummet. Afstemningen blev lagt ud til alle medlemmer, og ud over æren, så fulgte der også en pakke med lækre Floïd produkter med.

Søren H. Møller


21. december 2013

Sv:
Dernæst fik jeg et rigtig godt tilbud fra originalebutterflies.dk, og er der noget man ikke skal gå ned på, så er det udstyr, så der røg lige 7 butterfly af virkelig god kvalitet i kurven  :o)

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk