Forum - Skrabere og barberblade - Feathers Nye DE:-)
<<<12>>>
Bruger 

Andreas


18. september 2010

The

Det er da super at der ikke skal mere end dyr alkohol, og et spark i røven om at være gamle til at støve jer af!

Nu er der ansigtscremer, og de ABSOLUT DYRESTE i det meste af verden på programmet men andenrangs og dyrere? Hvad skete der med Exuviance (Neostrata), som opfandt frugtsyrerne,  specialicerede sig i mænds hud, og som MURAD lejer licencer af. Og derudover en generel forståelse for mandens hudpleje? Både før og efter barbering? Er Proshave blevet til en hudplejeklinik?

Shampoo til mere end 300 for 350ml?

Shampoo... Har I fået suppe fra gylletanken?? Det er sgu dyrere end her i vores smukke hovedstad, og det fås til halv pris i udlandet, inklusive levereing.

Grenberg


18. september 2010


Andreas klap lige hesten, hvis Du er så utilfreds med Proshave og deres produkter samt priser, så lad være med at bruge Din tid her.

Vi er heldigvis flere der er godt tilfredse og glæder os over nye produkter og deres spændende sortiment.

Brose


19. september 2010


Andreas, Proshave tilbyder produkter til barbering og grooming generelt. Vi samensætter sortimentet som vi mener det skal være og det vil vi også gøre fremadrettet. - Det er uanset om der er tale om 5 engangsskrabere til kr. 9,-, en highend DE-skraber til kr. 1500,-, shampoo, ansigtscreme eller hvad det nu måtte være.

Gode forslag eller anbefalinger til sortimentet er altid velkomne - hvis blot det foregår i en sober tone og det gælder forøvrigt også alle andre indlæg :-)

Mht. priser på Philip B, så er der tale om de vejledende priser fra distributøren. Grundet dansk told, moms og distributionskanaler er det ikke nødvendigvis alle produkter hvor vi kan konkurrere på prisen med internationale webshops - og det er på ingen måde vores hensigt.

Prissammenligninger og prisindvendinger, kan vi desværre ikke gøre så meget ved og det er alle frit for at købe produkter hvor man måtte ønske det.
Som du måske har set, kan man af samme grund også finde produktanmeldelser i forumet, af produkter der ikke forhandles af Proshave.

Hvis du ligger inde med viden omkring hudlpeje eller tips til grooming, er du meget velkommen til at dele her på forumet :-)

bkn


28. september 2010


Andreas:

Jeg blev interesseret i alt det her vådbarberingshalløj for efterhånden et par år siden....eller det vil sige jeg har altid anvendt skraber, men først inden for de sidste år er jeg begyndt at bruge DE-skraber, barberkost, barbercreme og -sæbe.

I mine øjne handler det hele om selvforkælelse....jeg nyder at bruge tiden på en god barbering med kvalitetsprodukter, hvad enten der er tale om vintageskrabere, nye skrabere, dyr barbercreme eller noget i den billigere ende.

Helt rationelt kan det nok ikke helt forsvares at bruge de penge, som jeg efterhånden har smidt efter den her "hobby", men - som sagt - der er tale om selvforkælelse, og det synes jeg er OK for mig.

I min søgen efter produkter har jeg, som det nok gør sig gældende for de fleste her på dette forum, surfet nettet tyndt efter gode tilbud og diverse anmeldelser af forskellige sæber, cremer, børster, skrabere etc.. De fleste ting er billigere i udlandet. Derudover er der også prisforskelle at finde på forskellige danske hjemmesider. Det kan vel ikke overraske.

Jeg køber stort set alt mit barbergrej på nettet. En del af det køber jeg i udlandet, og en del indkøber jeg her i DK. Min holdning er helt generelt, at jeg hellere vil lægge min kr. her i landet, så med mindre prisforskellen er ekstrem, vælger jeg typisk den danske løsning. Hvis ikke vi bakker op omkring de danske udbydere vil vi i løbet af relativt kort tid kun have muligheden for at indkøbe i udlandet, hvilket efter min mening vil være både trist og sølle.

Det er fint, at du har mulighed for at finde visse produkter billigere i Kbh end her på siden. Nu er jeg imidlertid henvist til et noget andet udbud af barber- og hudplejeprodukter her i provinsen, og jeg har derfor ikke samme muligheder som dig for at gå ned i byen og forsyne mig. Naturligvis vil jeg gerne, at man her på Proshave udbyder produkterne så billigt som muligt, men det handler vel om at der også er en forretning der skal løbe rundt, mulighed (eller manglende mulighed) for indkøb af store partier, og sikkert mange andre ting.

Jeg køber aldrig noget på  nettet (hverken hos Proshave eller andetsteds) uden først at undersøge prisen andre steder. Derefter foretager jeg en vurdering af, hvor jeg vil købe varen.....og det er ikke altid det billigste sted. Det er heldigvis helt op til mig selv. Ligesom det også er op til dig, om du vil købe dine produkter her, nede i byen eller på en anden hjemmeside. Jeg forstår ikke hvorfor du hidser dig op over det du åbenbart mener er for dårligt udvalg og for høje priser. Glæd dig dog i stedet over, at der i Danmark er nogle der vil bruge energi på at stable en forretning på benene, der giver os mulighed for at købe vores produkter indenlands......og benyt dig af muligheden for at lade være med at købe de produkter der ikke tiltaler dig, enten på grund af kvaliteten eller prisen.

Slutteligt er det da helt i top, at der findes det her forum, hvor man har mulighed for at komme med forslag til udvidelser af varesortimentet......forhåbentlig på en ordentlig og sober måde....

Henrik Palshøj


4. juni 2011

Feather DE
Hej,
Jeg er ny på forum, husker tilbage i 70'erne hvor jeg som purk sad og barberet mig i karbadet med min fars DE shaver (udenblad i forstås) siden er der røget nogle alm. Barber maskiner igennem hænderne, og barber ritualet har ofte været omgæret med irritation, et nødvendigt onde! Så faldt jeg over en DE maskine, og pludselig blev blød hud og tæt barbering et mål igen. Nu står jeg i den situation at min kæreste gerne vil give mig en Feather barbermaskine, har erfaring med en gillette og købte en merkur. Vil det være for tidligt og lidt spild! Eller kan man somm nybegynder godt opleve glæden ved en Feather?

Hilsen Henrik

Søren H. Møller


4. juni 2011


Hej Henrik.

Det er hverken for tidligt eller spild.

Skraberens hoved har noget indflydelse på, hvordan den barberer; mild eller agressiv, men dernæst er det et spørgsmål om teknik.

Hvis din teknik er i orden, kan du bruge en hvilken som helst skraber, fordi du formår at "justere" den i forhold til dens måde at barbere på og din præference.
Og fordi en Feather er dyr, er det jo ikke ens betydende med, at den er sværere at barbere sig med end andre - det er bare godt udstyr (tror jeg).

Så kast dig bare ud i det, jeg tror bestemt ikke, du bliver skuffet.


Mvh.
Søren

Henrik Palshøj


4. juni 2011


Hej Søren,

Det var også mit gæt, så jeg tror at jeg må have mig sådan en ;)

Rigtig god weekend

Hilsen Henrik

Brose


6. juni 2011


Hej Henrik

Velkommen til forum'et!

Det lyder som en sød kæreste med den rette forståelse for vigtigheden af lækkert grej :-)

Jeg er desuden helt enig med Søren - I sidste ende drejer det sig om at finde den rette vinkel og blive fortrolig med det nye grej - Når du først har vænnet dig til den nye skraber, så sidder den lige i skabet; begynder som erfaren DE-bruger.

Den såkaldte learning-curve kan være lidt stejlere på nogle skrabere, men det betyder bestemt ikke at man ikke kan give sig i kast med dem :-)

Håber at du bliver rigtig glad for din nye skraber - Skriv endelig et par ord om hvordan det skrider frem og hvad du synes om den!

Mvh,
Brose / Proshave

<<<12>>>
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk