Henrik Langkjær
|
21. oktober 2012
Cremer/sæber vs foam in a can
Hej Proshaver,
jeg har en spørgsmål vedr cremer/sæber/dåser.
Som far til to små banditter er tiden om morgenen meget knap. Jeg skal sige, at jeg synes i weekenden at det er super lækkert, at bruge de cremer fra Tayler of... og The Art of Shaving. Men til hverdag har jeg ikke tiden.
Har kan jeg sagtens bruge en barberskum på dåse - fra Proreso.
Og så var det jeg kom til at tænke på en ting. Hvorfor bruge tid på at lave en perfekt skum, med vekslende kvalitet, når man kan få den tætte barberskum fra en dåse?
Ved så godt, at effekten af kosten ikke kommer, men igen. Går den virkelig SÅ stor en forskel kontra fingrene?
Mvh Henrik
|
Brose
|
23. oktober 2012
Hej Henrik
Jeg gør ligesom dig :-) - de dage hvor det skal gå stærkt kan jeg sagtens bruge en god barberskum fra dåse. Her skifter jeg imellem den grønne, røde og hvide Proraso. Her kan man jo vælge den helt nemme løsning med at fordele skummen i ansigtet med hænderne, men der er bestemt heller ikke noget i vejen for at bruge en barberkosten til at fordele skummen (og få løftet skæghårene med de roterende bevægelser med kosten).
Andre dage bruger jeg en bare en barbersæbe i stift, splasker vand i ansigtet, kører sæbenstiften rundt i stubbene og skummer op med hænderne. Så har man stadig en fantastisk skum og får en klasse barbering. Her kan man naturligvis også bare vælge at skumme op direkte i ansigtet med børsten.
Selve barberkosten giver dig en mild eksfoliering, hvor døde hudceller fjernes og barberkosten hjælper desuden med at løfte skæghårene op så de bliver blødgjort og forberedt til barberingen. Jeg er nu ret sikker på at du også fjerner udtørrede hudceller i ansigtet når du bruger hænderne, men jeg har ikke nogen tal eller undersøgelser der dokumenterer forskellen :-)
I sidste ende handler det nok mest om oplevelsen og kvaliteten af den barbering man får. Nogle sværger til barbercreme og andre til faste sæber. For mig at se er det fantastiske netop at der er så mange muligheder for forskellige dufte, typer af cremer, barbersæber, barberkoste, typer af skum og muligheder for opskumning / påføring :-)
Ha' en go' dag!
Mvh Brose / Proshave
|
Henrik Langkjær
|
23. oktober 2012
Hej Brose,
det glæder mig, at du har det på samme måde. Der er jo ikke noget der er rigtig eller forkert. Men nu hvor jeg bruger en straight razor, så vil jeg jo gerne være autentisk hele vejen igennem, men må også bare erkende, at tiden ikke er til det. Derfor er det måske også en ekstra nydelse i weekenden.
Jeg bruger pt. en rejseudgave af Proraso's med menthol som jeg er ved at løbe tør for, så nu hvor du har fået den røde og hvide, tror jeg, at jeg skal have lagt billet ind på den røde. Det tiltaler mig meget med sheabutter.
Så du kan sagtnes regne med, at jeg lægger en bestilling på den røde inden længe. Ved dog ikke om jeg også skal have deres pre-shave creme. Har prøvet den før og har også pre-shave oil, men ved egentlig ikke rigtig om jeg kan mærke nogen effekt.
Mvh Henrik
|
Jens
|
24. oktober 2012
Jeg har set nogen påpege, at drivmidlet fra en trykdåse har en udtørrende virkning, og den forskel kan jeg faktisk tydeligt mærke de gange, jeg bruger skum fra dåse (det kan muligvis svinge afhængig af, hvilken skum der er tale om). Huden føles helt sikkert mere tør for mig, men jeg får da fine barberinger ud af det. Dog sjældent så gode som når jeg selv laver skum. Plus, at det er skidehyggeligt at stå og røre sin egen skum. Dåsen er mest til når jeg er hjemmefra.
Mvh. Jens
|
Mikkel Christiansen
|
25. oktober 2012
Hej alle. Føler at det barberskum, man kan købe på dåse er alt for luftigt. Har købt Nanny´s Silly Soap herinde som jeg bruger til rejsebrug. Giver en god fed skum og er meget drøj. Men når jeg er i Tyrkiet, så går jeg til barberen.:-)) Kh.Mikkel
|