Forum - Off-topic (Hyggesnak) - Whisky
Bruger 

Grenberg


19. april 2010

Whisky
Så må Vi hellere indvie det nye rum til hyggesnak og hvad er mere naturligt end at starte en tråd om whisky (eller hvordan det nu staves). Tak til Finn og Thomas for endnu engang at lytte til ønsker.

Personligt foretrækker Jeg whisky'er med røgsmag, mit hofmærke er: Laphroaig

Hvad med Jer andre derude ?

Søren H. Møller


19. april 2010


Stærk røgsmag, tjære og hvad de smagsstærke whisky'er ellers indeholder, er ikke lige min kop te, eller rettere mit glas whisky  ;o)

Jeg foretrækker en mere blød/mild smag, og her er en 18 års Macallan min foretrukne - en 15 års Dalwhinnie glider nu også ganske nemt ned :o)
De to på billedet er behørigt hentet på destillerierne.

Mvh.
Søren


PS. Er den fra Scotland, staves det whisky. Er den fra Irland eller USA, staves det whiskey.

John Kreiner

John Kreiner


20. april 2010

Kraftig kost, Grenberg

Laphroaig er godt lige nummeret mere tjæret end mine ungdommelige og uskyldsrene smagsløg kan klare, men jeg er bestemt ikke afvisende overfor andre Islay-whiskies som Lagavulin, Bowmore, Bunnahabhain og såmænd også Ardbeg.

Og når vi er på øerne, kan jeg faktisk også rigtigt godt lide en Talisker.

Jeg har ikke helt så godt styr på mine whiskies, som jeg har på mit barbergrej, men til gengæld har jeg det hele tiden indenfor rækkevidde på en gammel barvogn, vi har fundet (billedet).

Ganske som Søren har jeg selv hentet en del af det på destillerierne, men der er også gaver og lufthavnsindkøb imellem. Og med tiden er flere af dem kommet til at ligne sjatter (der er nok nogen, der tager af dem?).

Søren har på bedste vis forklaret forskellen i stavemåden mellem skotsk og irsk, men man bør dog også nævne, at næsten alt irsk whiskey er blended whiskey - også de bedre mærker, mens de bedre skotske whisky-mærker næsten altid er single malt.

Stavemåde eller ikke, så kommer navnet, lige som vores egen akvavit fra det latinske aqua vitae (Livets vand), der på skotsk-gælisk hedder uisge beatha (der udtales noget i retning af uis-kie-bar) eller bare uisge (uis-kie).

Men uanset hvad, så er det en herlig drink, og den 5. maj drager jeg til Skotland sammen med et par venner for at spille golf, men den ene af dem er kender, så tro mig, vi får smagt nogle spændende nogen...

vh
john k-

Brose


20. april 2010


Ser godt ud John - imponerende samling!

John Kreiner

John Kreiner


20. april 2010

Hej Finn

Samling er nok så meget sagt, for der er ikke rigtigt noget system i det. Det er bare et udtryk for, at jeg altid prøver at få noget "nyt" med hjem, når jeg er ude og rejse.

Og da jeg er slem til at smage på det, bliver det hurtigt mere en forsamling end en samling - men desværre mest af sjatter...  ;o)

vh
john k-

Grenberg


21. april 2010


John meget imponerende samling Du har der.

Vedlægger lige mine beskedne få stk's

Ardberg står i øjeblikket øverst på ønskelisten

Mvh

Grenberg

TP

TP


21. april 2010

Jamen så skal i da have et gavekort :-)
www.VildMedVin.dk kan i bruge følgende gavekort kode: prowhisky

Den vil fratrække kr. 50,- fra jeres indkøbskurv. Læg dertil gode priser, kæmpe udvalg og billig dag til dag levering.

Direkte link til whisky: http://www.vildmedvin.dk/Whisky.asp...

Søren H. Møller


22. april 2010


Hmm, var der ikke noget med direkte link til andre sider  ;o)

Nå, men jeg må sige, at jeg faldt i staver på portvins-siden med dertil følgende forøgelse af vandstanden i munden.

Mvh.
Søren

Brose


22. april 2010


Hehe... Vi ser igennem fingrene med TP i dette tilfælde ;-)

Mvh,
Brose

Esben Villumsen


19. marts 2012


Som whiskynørd må jeg da lige genoplive denne tråd ;-)

Jeg er selv mest til røg (peatfreak) så næsten alt fra Islay er jeg glad for.
Hvis jeg skal sætte navn på nogle favorit destillerier så må det blive (i tilfældig rækkefølge):
Port Charlotte
Port Ellen
Ardbeg
Lagavulin
Laphroaig
Caol Ila
Bowmore
og ikke mindst Brora

Det sjove er så at nogle af de bedste whiskies jeg har smagt har været fra Speyside og ikke Islay (dvs. normalt mildere og ikke røgede), men det har også været gamle travere som er fra den tid hvor man også brugte tørv i Speyside:
Glenfarclas 1952
Strahisla 1937

Min "beskedne" samling tager sig således ud:
http://www.whiskybase.com/collectio...

Hvis man har lyst til at debattere lidt mere om whisky kan jeg anbefale www.whiskynyt.dk hvor jeg også selv er at forefinde.

Mvh. Esben

Grenberg


19. marts 2012


Hej Esben

Gode ide at genoplive denne tråd og rart at se en røg tilhænger.

Var lige en tur forbi Super best og fik en Oban 14 års single malt til 299 kr. glæder mig til at afprøve den i aften Mvh

Grenberg

Esben Villumsen


20. marts 2012


Oban - en ganske glimrende dram til prisen, særligt næsen er god (så vidt jeg husker, det er efterhånden mange år siden at jeg har haft næsen i den hehe)
Hvis du ka li den kunne du evt. prøve deres Distillers Edition som er efterlagret (finished) på Montilla Fino Sherry Cask.

Nu vi er ved SuperBest så plejer de også et par gange om året at have tilbud på Lagavulin Distillers Edition - så nu hvor du er til røg så prøv den, det er en smuk kombination imellem røg, tørv og de søde sherry noter fra Pedro Ximenez sherry tønderne, mums. På tilbud plejer man at kunne få den til kr 350.

//Esben

Martin Petersen

Martin Petersen


30. december 2012


Jeg blev helt tørstig af at læse tråden her :)

Jeg er rigtig glad for Whiskey, jeg er mest til Irske, som jeg synes er mere bløde og runde i smagen.

Røg og tjære er slet ikke mig.

Mine favoritter er nok Bushmills og Midleton.

Her er et billede af den eneste Whisky jeg har i min spiritus samling lige nu, det er den eneste fordi jeg nok bruger flest penge på barbergrej end på dråber, og så når at drikke dem inden jeg får en flaske mere :-)

God aften og godt nytår, når I når dertil ;-)

Martin

Jens Christian


8. november 2013

Ny til Whisky
Hej alle Whisky elskere derude!

Jeg er lige begyndt at interessere mig for Whisky. Købte i sidste måned en Lauders Blended Scotch. Men kunne godt tænke mig og prøve nogle gode Whisky'er, kender i nogle gode som ikke koster det helt store?

Søren H. Møller


11. november 2013


Hej Jens.

Det er svært at give råd, da smagen på de forskellige mærker er stor, og det kommer an på, hvad dine smagsløg foretrækker.

Jeg bryder mig fx. ikke om de meget røgede og tjærede - hvilket stort set vil sige, alle der kommer fra Islay.

Men skal jeg komme med et bud, så synes jeg at Dalwhinnies 15 års single malt er en god whisky, og den er jævnligt på tilbud i Kvickly (< 300,- kr.).
Skulle du nogensinde komme til Skotland, så er destilleriet absolut et besøg værd, det er efter min mening et af de smukkeste, alene naturen omkring er fantastisk.

Men hold øje med tilbudsaviserne, især i denne tid, for der vil helt sikkert komme nogle gode tilbud.

Mvh.
Søren

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk