Forum - Barbercremer og -sæber - The Gentleman Floris shaving soap
Bruger 

Søren H. Møller


13. marts 2016

The Gentleman Floris shaving soap

Jeg fik for noget tid siden en Floris JF barbersæbe, som jeg ikke kunne få til at fungere.
Skummet ville ikke blive stabilt, uanset om jeg brugte lidt eller meget vand, og på et andet barberforum var der tilsvarende oplevelser, når vi talte om den samme ingrediensliste, for Floris havde tilsyneladende ændret recepten.

Den kritik jeg har læst, har været kontant men i mine øjne retfærdig, da man havde sendt et produkt på markedet, der aldrig skulle have forladt udviklingsafdelingen.

Floris har ikke bare hørt kritikken, men de har også gjort noget ved det, de har nu ændret recepten igen, og sendt en ny på markedet - og?

En sammenligning af ingredienslisterne viser, at der rettelig er tale om en helt ny recept, man har ikke bare prøvet at lappe på den gamle, men er startet fra bunden af, og jeg må sige, at det arbejde man har lagt i den nye recept, har været det værd – den nye recept virker.
Der er lysår til forskel på de to recepter, når det kommer til 'performance'.

Den nye recept ikke bare virker, den virker faktisk rigtig godt.
Det er en hård sæbe, men fugter man overfladen samtidig med, man stiller sin barberkost i blød, så er ladningen at barberkosten ikke noget problem efterfølgende.

Jeg bor i et område med hårdt vand (dH ~ 20°), men det er fuldstændigt ligegyldigt for den her sæbe, den skummer villigt op uden problemer overhovedet.
Og skummet er dejligt cremet og tæt. Det virker som om luftboblerne, der danner skummet, er meget små og tæt forbundet, og skummet er virkelig stabilt.

Skummet giver et godt glid og dermed en god beskyttelse af huden under barberingen.
Min hud har bedst af at få tilført fugt af en eller anden slags efter barberingen, men det er ikke sådan, at denne sæbe får huden til at "skrige" efter en lotion eller creme.
Jeg har både barbersæber og -cremer, der får mig til at føle at huden i ansigtet er et nummer for lille efter barberingen, men det er ikke tilfældet her.

Jeg er ikke god til at beskrive dufte, men duften af The Gentleman er frisk og en anelse sæbe-agtig på den gode måde. For de der kender Sir Irisch Moos, så er duften af The Gentleman meget tæt på at være identisk med den, og da det er en duft, jeg rigtig godt kan lide, så er det dejligt, at man kan få en tilsvarende duft igen.
Og nu har jeg så lige set, at det er No. 89, der ligger til grund for duften, hvilket er lidt sjovt, for det er nok den Floris duft, jeg normalt bryder mig mindst om, men måske gør den mildere parfumering af denne sæbe, at duften i mine næsebor bliver bedre - jeg fastholder efter at have haft næsen i min Sir Irisch Moos, at de to sæber er tæt på at være identiske.

Har man lyst til at prøve en Floris barbersæbe, så kan jeg godt anbefale den nye recept, og vil i samme omgang rose Floris for ikke bare at have lyttet til kritikken af den forrige recept, men også for rent faktisk at gøre noget ved det. Hatten af for det, for det er jo rent faktisk en win-win situation; glade og tilfredse kunder kommer tilbage.


Mvh.
Søren

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk