Forum - Generelt - Tanker fra en ny bruger
Bruger 

Jan


5. februar 2010

Tanker fra en ny bruger
Kom fornyligt ind på dette site, via en anbefaling fra et andet forum, og blev straks fyr & flamme ... Måtte bare igang med denne form for barbering.
Derfor bestilte jeg en af startpakkerne, plus lidt ekstra, og fik den leveret i tirsdags.
Egentligt ville jeg jo gerne i gang nærmest med det samme, men så er det jo lige, at jeg arbejder hver anden uge om natten. I min arbejdsuge foregår badning og også barbering om aftenen, før jeg går på arbejde, og det er ikke altid jeg har så meget tid til at gøre mig klar. Derfor besluttede jeg at trodse min "lyst", for tror at jeg, i hvert fald de første gange, skal bruge noget ekstra tid på min barbering ... Derfor er min første "nye" barbering udskudt til næste uge hvor jeg har friuge.
Det er derfor heller ikke om min første barbering mine tanker går på.

Nej, det de går på er, at det faktisk er utroligt hvor meget lidt ændring af de sædvanlige rutiner kan betyde for den følelse man har af sin barbering.
Normalt har jeg altid barberet mig før jeg gik i bad, for jeg følte at det havde min hud det bedst med ... har en noget sart hud. Jeg vaskede ansigtet, påførte barberskum, barberede mig, og efter endt badning påførte jeg så en aftershave creme.
Efter at have læst guiden til den perfekte barbering, har jeg ændret på mine rutiner.
Nu bader jeg først, gør så ansigtet vådt, påfører barberskum, barberer mig, skyller ansigtet med koldt vand og påfører aftershave creme.
Og helt ærligt, føler virkeligt at jeg får en bedre barbering nu end jeg gjorde tidligere. Kan godt være det bare er noget jeg bilder mig ind, men synes altså virkeligt at resultatet er bedre, glattere, mere behageligt nu end det var før.
Sjovt at sådanne få ændringer i ens rutiner kan have en så forholdsvis stor betydning.

Nu glæder jeg mig bare til at jeg i næste uge kan komme igang med den "nye" barbering ... På et tidspunkt bliver jeg vel så rutineret i den form for barbering, at det ikke er noget problem for mig også at gøre et om aftenen før jeg skal på arbejde :o)

John Kreiner

John Kreiner


5. februar 2010

Welcome aboard, Jan

Du behøver ikke kun at glæde dig til næste uge, når du kan komme i gang med den "nye" barbering. Du kan roligt glæde dig til alle de barberinger, du har foran dig...  ;o)

Du vil opdage, at i løbet af forholdsvis kort tid, så begynder rutinen at komme, og derefter bliver du så rutineret, at du skærer dig - for med alt for megen rutine, sniger der sig også nemt lidt småsjuskeri ind.

Men med mere rutine og en bedre teknik, så kan der skæres (bemærk ordspillet!) lidt tid af processen. Nu skal det jo helst heller ikke gå alt for hurtigt - for hvem har travlt med at forkorte den tid, hvor man virkelig kan forkæle sig selv?

Og når du har spørgsmål, så bare fyr dem af i Forum, for der er her et par virkelig "hardcore-wetshavers", der kender de fleste af svarene.

Tillad mig som en af de mange daglige brugere af sitet, endnu en gang at byde dig velkommen, Jan.

vh
john k-

Brose


5. februar 2010


Hej Jan,

Velkommen til vores forum!

Det glæder mig at høre at guiden til den ultimative barbering allerede har gjort barberingen til en bedre oplevelse - og det endda inden du er kommet rigtig i gang med DE-skraberne :-)

Ser frem til at læse om dine erfaringer og skriv endelig hvis der dukker spørgsmål eller andet op. Som John også skriver er der en masse venlige brugere der glædeligt deler ud af deres erfaringer.

Go' weekend til alle!

Mvh,
Brose / Proshave

Søren H. Møller


5. februar 2010


Hej Jan.

Velkommen til forummet, det er altid rart at "møde" nye entusiaster :o)

Som John skriver så kommer rutinen forholdsvis hurtig, og hvis jeg skal skynde mig, kan jeg godt barbere mig lige så hurtigt som jeg før gjorde med kassetteskraberen.
Det er bare yderst sjældent, det sker for jeg kan ikke se en god grund til at gøre det. Jeg nyder simpelthen denne form for barbering for meget.

Og som Brose skriver, så del ud af dine erfaringer, vi kan sagtens blive klogere alle sammen, og husk endelig at der ikke findes dumme spørgsmål, hvis der skulle dukke noget op - jeg har i hvert fald haft en del.


God weekend
Mvh.
Søren

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk