Forum - Spørg en Honemeister - Slibning af straight razor?
Bruger 

Morten Jensen


2. november 2019

Slibning af straight razor?
Hvor får man mon slebet sin straight razor henne, i dag? De før omtalte sider og steder eksisterer tilsyneladende ikke mere...

Søren H. Møller


3. november 2019


Jeg kender ikke til nogen i Danmark som tilbyder denne service, men man kan godt finde nogle i udlandet.

Der er en på Ebay UK, der hedder shaversdelight, og han tager £15 for slibningen og £9 i forsendelse.
Der er også en, der kalder sig razorguyuk, han tager £19 for slibning. Forsendelse er ikke opgivet andet end at man selv skal betale begge veje.
Følgende engelske hjemmesider har også en slibeservice:
theinvisibleedge
edge-dynamics

Morten Jensen


25. november 2019


Ok, tak for svar. Hvis man selv gerne vil kunne slibe fremadrettet, hvad skal man så bruge af slibesten, slibepasta osv. Findes der evt. et "kit"?

Søren H. Møller


25. november 2019


Man kan godt finde kit, som består af 3-4 sten, men man skal se sig godt for, for en del af dem er beregnet til slibning af værktøj og køkkenknive, så dermed er kornstørrelsen for grov for den groveste og ikke fin nok for den fineste sten.

Og så er det som så meget andet afhængig af økonomi og ambitioner  :o)

Hvis du kun skal vedligeholde en allerede skarp kniv, så vil et par slibesten kunne gøre det, og hvis du vil kunne slibe en kniv op fra bunden eller restaurere en, så kræver det nogle flere sten.

En kombisten og en afslutter sten, hvis det drejer sig om almindeligt vedligehold. En kombisten i området området 3.000-8.000 eller 5.000-8.000. Man skal dog være opmærksom på, at skal man "sætte æggen" dvs. give kniven en ny æg, så kan det tage ret lang tid med en 5.000 grid sten.
Afslutter stenen kan være en naturlig sten eller en syntetisk omkring grid 10.000-12.000.

Pasta på en strop kan forlænge æggens levetid lidt, men den kan ikke gøre det ud for en reel slibning, den bliver man nødt til at give kniven på et eller andet tidspunkt.
Man skal også være forsigtig med brugen af pasta-strop, da pastaen er et slibemiddel og den fjerner metal, så 10-15 laps (ture) er nok, og ikke en hverdagsbegivenhed.
Og så skal man lige være opmærksom på, at en strop der har fået pasta, kun kan bruges til den ene ting pga. pastaens slibeeffekt - så hvis man vil have en pasta strop, skal man have to stroppe.
I mine øjne er det dog ikke nødvendigt med en pasta strop, og selvom jeg har en, så foretrækker jeg at give en kniv, der trænger til en opstramning, en tur på min afslutter sten, det synes jeg, giver en mere behagelig barbering.

Hvis man har ambitioner om evt. restaurering af gamle rageknive, så er det "nødvendigt" (alt er relativt) med sten der dækker området 300-500 op til 10-12.000, og hvis man er virkelig feinschmecker op til 16.000.

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk