8. november 2015
Hej Ib.
Mht. til at finde en i Danmark kan jeg desværre ikke hjælpe, jeg kender ikke andre, der har tilbudt den service.
Til gengæld så kan jeg varmt anbefale rasurpur.de. Martin der står bag, sætter en fantastisk skarp æg på en ragekniv - det er lige før, jeg synes, den er for skarp :o) http://www.rasurpur.de/english/shop...
Mht. til at teste skarpheden, så er der næsten kun at prøve den. Der findes diverse tilgange til at teste skarpheden, og det er lidt "religion", hvad man synes, der er rigtigt.
Nogle er store tilhængere af hanging-hair testen, hvor man tester på et hovedhår, hvordan det opfører sig når man fører det hen over æggen. Minusset er dog, at det kræver ret meget erfaring for at kunne få noget ud af den test - og personligt har jeg aldrig kunnet få den til at virke, heller ikke på rageknive der er slebet "ude i byen". Der er også stor forskel på hår, så det har også indflydelse på testen. Jeg så en video på et tidspunkt, hvor fyren der sleb fortalte, at han kunne få en HH5 (skarpeste resultat) hver gang på sit eget hår, men ikke kunne på sin kones hår, der var for fint. Et andet sted så jeg beskrevet, at man bør have en større mængde af det samme hår, opbevaret i en lufttæt beholder, så man havde det samme udgangspunkt hver gang.
Der findes også en metode kaldet thumb-pad testen, hvor man FORSIGTIGT kører æggen hen over tommelfingeren, og på den måde mærker, om ragekniven er skarp over hele æggen. Igen en metode der kræver erfaring at bruge for at kunne bedømme æggen, og en metode hvor der er stor risiko for, at man skærer sig - jeg bruger den ikke, da jeg gerne vil beholde min tommelfinger (også selvom jeg har 10) ;o)
Når jeg skal bedømme, om en ragekniv jeg har slebet, er ok, så barberer jeg mig med den. Det er for mig den bedste test. Hvis ikke det føles behageligt, ja så stopper jeg selvfølgelig bare og sliber igen. Og rageknive slebet af andre bruger jeg bare efter en stropning, da jeg har tiltro til, at den er shave-ready. Og jeg er ikke blevet skuffet endnu.
Og af ren nysgerrighed, hvad har du købt? :o)
Mvh. Søren
|