Forum - Barberkoste - Semogue Owners Club, grisehårskost
Bruger 

Søren H. Møller


25. marts 2011

Semogue Owners Club, grisehårskost

Endnu en barberkost i Semogue Owners Club serien, som det efterhånden er gået hen og blevet.
Til denne udgave, eller rettere disse udgaver er der brugt grisehår. Grunden til at jeg skriver udgaver er, at barberkosten fås med håndtag i to forskellige træsorter; ask eller kirsebær.
Og jeg ”kom til” at købe begge  ;o)
Det er versionen i asketræ på fotoet.

Det er muligt jeg har nævnt det før, men så kommer det lige en gang til. Semogue har mig bekendt som den eneste producent klassificeret sine grisehår, og denne barberkost har den højeste kvalitet, den som bliver kaldt ”Special grade”.
Det er samme type hår som findes i ’2009 Limited Edition’ udgaven, dog med en lidt mindre knudestørrelse og knap så fyldt – hvilket i mine øjne kun har gjort kosten bedre.

Kostenes data:
Asketræ
Vægt 65,4 gram
Knude 24,3 mm
Loft 55,6 mm
Håndtag 60,1 mm
Totalhøjde 115,7 mm

Kirsebærtræ
Vægt 60,5 gram
Knude 24,2 mm
Loft 56,5 mm
Håndtag 60,5 mm
Totalhøjde 117,0 mm

Håndtaget er samme design og størrelse som på 2-band kosten, hvilket vil sige, at jeg synes, det er rigtig godt.
Håndtaget er graveret med Semogues logo og "Owners" "Club" henholdsvis over og under logoet.

Knuden er fyldt godt med hår, men den er ikke pakket så hårdt som 2009LE, og det synes jeg faktisk gør denne kost en tand bedre.
Indkøringsperioden (break-in) som alle grisehårskoste har, er sædvanen tro, fristes jeg til at sige, lang når det gælder Semogues grisehårskoste, men jeg synes bestemt, den er ventetiden værd. Og rent æstetisk så kan jeg også rigtig godt lide, at man ikke har farvet hårene, så de ligner grævlingehår, det gør kosten så meget kønnere.

Efter indkøringsperioden er hårene dejligt bløde, og giver grævlingen kamp til stregen, og da især, hvis man indregner prisen i ligningen. Knap 24€ for en barberkost hvor både håndtag og knude er håndlavet, synes jeg ikke er for dyrt.


Mvh.
Søren

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk