|
5. september 2010
Flot arbejde
Den sammenligning, Søren har lavet her, er absolut læseværdig, og jeg vil anbefale enhver, der er "fanget" af vådbarbering, at tage et kig på linket.
Jeg må hellere indrømme med det samme, at jeg aldrig har følt mig tiltrukket af barberkoste med "grisehår", og derfor heller ikke har nogle særligt vægtige argumenter hverken for eller imod.
Det er ikke noget religiøst - eller sippet for den sags skyld, der afholder mig fra at kaste mig ud i "griseriet" (undskyld, men jeg kunne ikke lade være), jeg har bare aldrig haft lyst.
Heller ikke den generelt markante prisforskel på grævling og gris har gjort mig mere åbentsindet. Det er trods alt (som regel i hvert fald) en éngangsudgift(!).
Jeg tror, at svaret i høj grad ligger i Sørens egen meget seriøse sammenligning, nemlig når han om alle tre grise-koste skiver: "overgås i blødhed kun af grævlingekoste i Silvertip kvalitet".
Mine barberinger har naturligvis som det primære formål at rage skægstubbene af, og først sekundært (men næsten lige så tungt vejende) at give mig det velvære, der ligger i den let filosoferende stund, hvor jeg forkæler mig selv med barbergrejet.
Og jeg nyder ikke mindst den fase i hvert pas, hvor jeg sæber mit ansigt ind og masserer skummet ind i huden og hårrødderne med en blød barberkost.
Det overbeviser mig om, at det helt klart er Sørens egen karakteristik af grisekostene "overgås i blødhed kun af grævlingekoste i Silvertip kvalitet", der får mig til at "klynge" mig til grævlingene.
Men trods mit eget forbehold overfor grisekoste, så kan jeg ikke anbefale Sørens sammenligning varmt nok, for om ikke andet, så er det læsning, der er god at få forstand af.
vh
john k-
|