Forum - Generelt - Så kom posten!!
Bruger 
Martin Toft

Martin Toft


5. oktober 2009

Så kom posten!!
Hey drenge.
Så fik jeg besøg af posten her til aften, hvor jeg modtog min bestilling, som jeg lagde Torsdag aften. Leveringen består af: Merkur Progress, Proraso barbersæbe(hvid), Proraso Aftershave (hvid), DSB, Anthony´s ingrown hair treatment, Dovo pure badger og Derby extras(tak for rådet JEEP).

Det tog hårdt på SUén, men nu er jeg sgu klar til old school barbering og som opfølgning på tidligere tråde, kan jeg sige at jeg også har de ternede sutsko:)! Et must!

Jeg holder jer opdateret omkring hvordan det kommer til at gå i starten, som jeg er ret spændt på.

Tak til Proshave for den gratis rejse barberskum!

Brose


5. oktober 2009


Hehe.. lyder godt med de ternede sutsko ;-)

Ser frem til at høre om din erfaring med rigtig barbering - og husk nu - ta' den med ro her i starten!

Mvh,
Brose

JEEP

JEEP


6. oktober 2009


Ternede sutsko er rigtig rare - jeg har selv et par jeg er ret glad for :)

Du har grejet i orden nu - så er det bare om at væbne sig med tålmodighed, øve sig lidt på at piske skum op, indstille skraberen på et og gå forsigtigt til værket.


Mvh.

Jakob

John Kreiner

John Kreiner


31. december 2009


Utroligt, at man i min fremskredne alder stadig kan blive utålmodig, når man venter på posten - bare fordi man venter en pakke fra Holstebro.

Men nu kom den trods lidt bøvl i forsendelsesmekanikken - og prøverne, som Thomas og Finn har lagt ved for at blødgøre mit vinterhårde hjerte, har virket. Det var en flot gestus, som I skal ha' tak for.

Pakken indeholdt det, jeg har besluttet skal være grundstammen i mit nye rejsesæt, en Merkur 38C, en Tabac sæbestift, Merkurblade og prøver på Proraso skum og gel samt Derby Extra-blade. Når etuiet til 38C'eren atter er på lager, skal det naturligvis med i sættet.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang, og netop i dag, hvor jeg har udsat bad og barbering til lidt nærmere aftenen.

Jeg tror nu nok, at jeg venter med mit DE-comeback og eksperimenterne til i morgen og på den måde gør 2010 til et eksperimenternes år. Smoking og snitsår passer ikke rigtigt sammen - det er jo ikke James Bond.

Egentlig burde jeg nok gå og være lidt småsur på Jakob (JEEP) for det, han har lokket mig ud i, men på den anden side, så burde jeg jo være gammel nok til selv at sige fra.

Så i stedet for at være sur og fornærmet vil jeg hellere ønske Jakob og alle I andre et rigtigt godt nytår.

vh
john k-

Grenberg


31. december 2009


Hej Martin og John

Tilykke med Jeres nye pakker de ser rigtig lovende ud, lad os endelig høre hvordan det går med det.

Og som Jacob og Brose skriver ta' det roligt I når det nok. Øvelse gør mester og Vi andre lærer da også endnu. DSB er iøvrigt god at have som rerserve sammen med aluminiums blokken.

Med hensyn til Sutsko så står de endnu en gang på ønskelisten til min fødselsdag, det må være et must. Så mangler der vist kun et morgenkåbe med guldingraveret navn.

Godt nytår til alle her fra Thy

Mvh

Grenberg

John Kreiner

John Kreiner


1. januar 2010

Vellykket comeback
Så blev det den 1. januar 2010 og udover at ønske vådbarberfolket godt nytår, vil jeg da lige melde tilbage om mit DE-comeback.

Debut kan jeg vel dårligt kalde det, når jeg for et halvt århundrede siden begyndte mine efterfølgende mange tusinde barberinger med netop blad og skraber. Derfor har jeg valgt at kalde det mit comeback. Om DE-betegnelsen var i brug den gang, skal jeg ikke kunne sige, men jeg husker det i hvert fald ikke.

Jeg valgte at følge min normale procedure med bad, opskumning og indsæbning med kost, så det eneste nye i dagens barbering var brugen af min nyerhvervede Merkur 38C med et Merkur Super Platinum-blad.

Gad vide, om det er ligesom med cykling, har man først lært det, så glemmer man det aldrig, for det faldt mig ualmindelig nemt og naturligt at skifte til den lidt tungere skraber end min sædvanlige lette Truefitt & Hill Mach 3-skraber.

Jeg fulgte min sædvanlige "vej" rundt i ansigtet, og ikke så meget som en dråbe blod, flød der. Ja, end ikke bare et lille "scratch" blev det til, så hvad det angår, synes jeg ikke, at jeg overdriver, når jeg betegner mit comeback som vellykket. Absolut en god oplevelse.

Om barberingen blev bedre, synes jeg, at det er lidt vanskeligt at sige, før jeg har gjort det nogle gange, for der er jo ikke tale om, at jeg er utilfreds med min Mach 3-skraber, jeg har bare genopdaget noget...

vh
john k-

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk