Forum - Skrabere og barberblade - Retro vs. moderne
Bruger 

Henrik Langkjær


12. maj 2009

Retro vs. moderne
Det er jo super retro at barber som vores bedstefædre gjorde. Men hvordan er/bliver barberingen med et enkelt blad kontra de moderne skrabere der har 5 blade? De moderne barberblade har jo gummilameller der skulle løfte hårene og efterfølgende har gele der skulle gøre huden blødere. Det er jo nogle egenskaber retroskraberen ikke besidder.

Jeg er forvirret. Hvad skal jeg dog vælge? Synes jo det er super cool, at have et barbersæt som vores bedstefædre.

//Henrik

Brose


12. maj 2009


Hej Henrik,

Tak for dit indlæg - og velkommen til vores forum.
Kan godt forstå at det er nemt at blive en anelse forvirret.

Mht.dit spørgsmål om hvad der er bedst, kommer det nok meget an på hvem man spørger :-)

Nogle tilhængere af double edge blade argumenterer for at 3 eller flere blade øger risikoen for indgroede hår, da de første blade både skærer og hiver håret endnu længere ud til det næste blad osv. og at dette faktisk betyder at håret bliver skåret så man risikerer at det kommer under huden når det trækkes tilbage. Producenterne af de dyre blade med 5 skær mener naturligvis at dette giver en tæt barbering og at der ingen problemer er :-)

Du får en tæt barbering med begge systemer - Selv sværger jeg til double edge blade og har gjort det de sidste 5 år.
Jeg er overbevist om at du, når du først har prøvet en double edge skraber, ikke kan se nogen som helst grund til at gå tilbage til et system hvor du betaler næsten det ti-dobbelte for barberbladene. Hertil kommer fornøjelsen ved noget lækkert grej, som bestemt heller ikke er til at tage fejl af :-)

Tag den med ro i starten. Efter 5 barberinger, når du  lige har vænnet dig til din nye skraber så får du en konge barbering !

Der er rigtig mange upartiske anmeldelser og også deciderede shaving-forums på nettet - nogen mere nørdede end andre.
Se evt. disse artikler som blandt andet kommer omkring spørgsmålet mht. det ene eller andet system og flere blade frem for et enkelt:

http://www.straightdope.com/columns...

http://www.straightdope.com/columns...

Mvh,
Brose

JEEP

JEEP


12. maj 2009


Mit personlige take på flere vs. et blad spørgsmålet:

Jeg har stridt skæg og følsom hud. Jeg har prøvet mange forskellige moderne flerbladede skrabere; resultetet har hver gang være det samme; irritation og tendens til indgroede hår.

Jeg har barberet mig med double edge skrabere i et halvt år nu, resultatet er; 99% mindre irritation og ingen indgroede hår. Jeg kan nu barbere mig hver dag, uden at komme til at ligne Freddy Kreuger på en dårlig dag.

Jeg har oplevet mange som har haft præcis samme oplevelse.

Hvis man ser teknisk på det så påstår producenterne af de moderne flerbladede skrabere, at teknikken med at bladene trækker hårene et stykke ud og i praksis skærer dem over under hudgrænsen skulle give en mere irritationsfri barbering. Det giver ingen mening for mig; ved at trække i håret før det skæres over irriteres både hårsækken og huden omkring håret betydeligt mere, ved at skære håret over under hudgrænsen mangedobles risikoen for ubehagelige indgroede hår end hvis håret skæres over i samme nivau som huden, det eneste argument er at det er langt sværere at skære sig på en moderne flerbladet skraber end på en doubleedge, men her er det et spørgsmål om at gå langsomt frem og lære teknikken.
Mht. tætheden; man kan få en lige tæt barbering med de to typer skrabere, det er et spørgsmål om teknik og præferancer. Det vigtige for mig er at jeg oplever at double edge skraberen er langt mildere overfor min hud - samtidig med at den gør den daglige barbering til en begivenhed, frem for en opgave som bare skal overstås.
Oven i det hele er der jo så prisargumentet; det er, uomtvisteligt, billigere at købe blade til en double edge end til en moderne flerbladet skraber :)


Mvh.

Jakob

Lars Jensen

Lars Jensen


13. maj 2009

Mine fem cent's til dette....
Til JEEP's indlæg, jeg mener også at sæben/cremen har stor indflydelse på hvor tæt og god en barbering man får.

Jeg så absolut IKKE frem til mine barberinger før min PROgress skraber kom ind i billedet. Jeg fik rød, irreteret og sågar nogle bumselignende hvide knopper på halsregionen i min 3-blads Gillette tid. Jeg kunne kun barbere mig en gang om ugen. Jeg har dog aldrig haft indgroede hår, gudskelov!!

Efter jeg har set lyset, og skiftet til DE-skraber, kan jeg barbere mig hver 2-3 dag uden problemer.

Jeg syntes ikke rigtig man kan sige at man sparer penge ved at skifte til DE barbering. Det ender med at man køber så mange forskellige sæber, cremer, aftershaves og barberblade....... osv osv osv ;-)

Og forresten Henrik, det er ikke bare super cool at barbere sig på oldschool metoden, men det er også fedt at sætte tiden af til det, KUN til dig selv!! Det er fantastisk, kom igang!! :-))

Mvh Lars Jensen

Henrik Langkjær


13. maj 2009


Så er div. remedier bestilt og jeg ser frem til at modtage min Progress og afprøve denne form for barbering.

Jeg vender tilbage med en konklusion, når jeg er blevet fortrolig med skraberen.

//Henrik

JEEP

JEEP


13. maj 2009


Lars: Den generelt bedre forberedelse og højere kvalitet af produkter (sæbe, aftershave mm.) som generelt følger med når man begynder at barbere sig med double edge har helt sikkert også en masse at sige mht. komfort og kvalitet af ens barbering. Ca. 50% vil jeg mene.

Henrik: Super! Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer. Spørg endelig hvis der er noget.


Mvh.

Jakob

CrazyCatman

CrazyCatman


25. april 2014

Undskyld at jeg genopiver tråden her...
Jeg har nemlig et supplerende spørgsmål til "Retro vs. moderne" - men her tænker jeg ikke på single/multi blade, men på enkeltblads alene:

Er der nogen fordele ved at købe en moderne DE-skraber frem for en gammel? Ud over at man så har en ny, ubrugt skraber som ikke har fået nogle skavanker gennem årene ;)
Selv har jeg en lille samling af vintage skrabere - og tænker så om der er noget godt i at købe en ny, "moderne" DE eller om jeg lige så godt kan holde mig til mine Gillette (primært TECH), Wizamet og andre "gamle drenge"?

PFT

(Det skal lige siges at jeg er ret ny inden for DE barbering)

Søren H. Møller


25. april 2014


De gamle skrabere er fuldt ud lige så gode som de nye, og jeg vil endda tillade mig at sige, at en del af de gamle, faktisk er bedre end de nye.

Skal jeg vælge mellem alle skrabere i min samling, som både tæller nye og gamle, så er min absolutte favorit en Fat Handled Tech.
Den af de nye skrabere, jeg synes, der kommer tættest på, er Merkur 34 HD - men der er en del af de nye skrabere, jeg ikke har prøvet, så hvem ved, om der findes en bedre?

Mvh.
Søren

CrazyCatman

CrazyCatman


26. april 2014


Tak for svaret Søren, så vil jeg da indtil videre holde mig til mine gamle skrabere - men måske en dag investere i en nyere - så kan folk ikke sige at jeg kun har noget gammelt lort ;-)

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk