Forum - Aftershave - Proraso Cutting Edge – Razor Burn Repair
Bruger 
JEEP

JEEP


25. maj 2010

Proraso Cutting Edge – Razor Burn Repair
Prorasos nye Cutting Edge serie indeholder to aftershave produkter, en gel og denne mere traditionelle aftershave balsam; Proraso Cutting Edge – Razor Burn Repair.

Navnet ”Razor Burn Repair” leder tankerne hen på ”reperations produkter” som Anthony Razor Burn Repair, men reelt er Proraso Cutting Edge – Razor Burn Repair en helt klassisk aftershave balsam.

Pris (9):
Kvaliteten og alsidigheden taget i betragtning finder jeg prisen ganske rimelig

Kvalitet (9):
Et helt klassisk Proraso kvalitetsprodukt uden noget negativt at komme efter

Helende egenskaber (9):
Hvis dette produkt havde været benævnt ”aftershave balm” så ville det have fået en klar 10'er, men med et navn som ”Razor Burn Repair” så forventer man ganske enkelt mere

Kølende egenskaber (5):
Overraskende lidt

Duft (7):
Meget mild, diskret, maritim/citronagtig og moderne duft, som ikke går ind og forstyrrer ens cologne/aftershave

Effektivitet (9):
En lille dråbe dækker et stort område, jeg regner med at en flaske holder en del længere end en alkohol baseret aftershave

Fugtgivende egenskaber (9):
Værende en balsam har dette produkt helt naturligt godt fugtgivende egenskaber, men det er hverken de bedste eller dårligste jeg på oplevet fra en aftershave balsam

Samlet karakter: 8,1

Navnet lover måske lidt mere end produktet holder – i hvert fald hvis man sammenligner med Anthonys produkt af samme navn – men hvis man bedømmer produktet som en almindelig aftershave balsam, så imponerer det som et meget ligetil produkt med en høj grad af effektivitet og brugervenlighed. Det er helt sikkert et produkt som jeg vil overveje at købe igen når min nuværende flaske er tømt.

Søren H. Møller


5. juni 2010


Ja, jeg er så ikke helt enig  :o)

Aftershaven kommer i en grå plastflaske med snaplåg. Kvaliteten af flasken er gennemsnitlig og teksten på flasken er to klistermærker, der ikke rigtig kan tåle et fugtigt miljø, de begynder at løsne sig i hjørnerne. Med tanke på emballagen af den anden aftershave i Cutting Edge serien, så virker den her for billig.

Klistermærkerne er påtrykt følgende (oversat fra Italiensk efter bedste evne):
---
Idé: Sluk straks ilden efter barbering.

Handling: Styrker hudens struktur med de virksomme planter i Defensil + beroliger irritation med super lindrende Aloe ekstrakt + opfrisker huden med alkohol + stimulerer balancen i huden med vitamin A og vitamin E.

Fordele: Hurtig lindring for irriteret og betændt hud fra barbering.
Teknik: Masseres blidt ind i irriteret hud i ansigtet og på halsen.
---

Jeg kan ikke rigtig gøre mig klog på det her produkt. På den ene side står der ”Balsamo Dopobarba Lenitivo” = Beroligende Aftershave Balsam, og på engelsk lanceres den som ”Razor Burn Repair”, hvilket giver anledning til at tro, at det er et specialprodukt mod irritation - tvetydigt.

Balsammen er hvid og ret tyndtflydende, og det er selvfølgelig grunden til, at man har valgt en flaske og ikke tube. Duften er let citrusagtig og på ingen måde gennemtrængende, den aftager i jævnt tempo, og der er ikke det store at kommer efter, et par timer efter påføring.
Balsammen er som nævnt ret tyndtflydende, men snaplåget på flasken gør den nem at dosere. Konsistensen gør den let at påføre, og den tørrer ret hurtigt op uden at efterlade huden fedtet.

De plejende egenskaber er gode, men jeg synes ikke balsammen, på trods af den italienske teksts angivelse, er et produkt, der er specielt egnet til irritation.
Balsammen indeholder alkohol, og har man fået irritation (razor burn), så synes jeg, den brænder på huden, og det aftager kun langsomt, hvilket jeg ikke synes skulle være tilfældet for et produkt specielt beregnet til lindring af irritation.

Alt i alt en middel til god aftershave balsam i en rejsevenlig (men kedelig) emballage. Jeg vil højst sandsynlig ikke købe den igen, når flasken løber tør, så kan jeg bedre lide Protective Aftershave Cremen i Cutting Edge Serien, og der findes bedre produkter mod irritation.

Nikolaj Hawaleschka Stenberg


28. juni 2011

Sammenlignet med ordinær Proraso ASB
@Søren: Er det ikke dig der har lavet nogle undersøgelser af det kemiske indhold i forskellige barberprodukter?

Jeg er i gang med at afprøve Sul filo del Rasoio ASB'en (foruden nogle ting fra Myrsol) og kan ikke helt gøre mig klog på, om den er så forskellig fra den "gamle" Proraso ASB. Derfor tænkte jeg på, om man ud fra indholdet kan fortælle noget om forskellen på de to produkter...?

Søren H. Møller


28. juni 2011


Hej Nikolaj,

Jeg vil ikke sige, at jeg har undersøgt produkterne for det kemiske indhold, men jeg kan ikke lade være med at nærlæse ingredienslisten på de produkter, jeg bruger.

Ser man på indholdsstofferne i den almindelige hvide og Cutting Edge balsammerne, så er de noget forskellige. Cutting Edgen indeholder fx. ethanol, men der er også forskel på de plejende stoffer i de to produkter.

Ingredienslisterne for de after shaves kan findes her:
http://www.shm.dk/dansk/barbering_0...


Mvh.
Søren

Nikolaj Hawaleschka Stenberg


12. juli 2011

Den bedste Proraso ASB?
Efter at have brugt Cutting Edge Razor Burn Repair som min eneste AS i lidt over 1½ uge er jeg nået frem til, at dette for mig er det absolut bedste Proraso-produkt på markedet i dén kategori (note: Jeg har ikke afprøvet Cutting Edge Cream endnu).

Indpakningen er træls, men den er til gengæld mere handy i en sportstaske (når man har for mange glasflasker med lyder det lidt som en spritter der kommer gående), ligesom konsistensen er næsten identisk med Prorasos ASB; den er en anelse mere fyldig. Men ikke meget.

Men det der gør den god er den effekt, som den har på kinden. Og det er meget svært at beskrive, men hvis man nogensinde har prøvet Claus Porto's Musgo Real ASB og kan huske den lidt pudder/gummi-agtige følelse huden får efter et par minutter, så bare tænk på dén følelse - og så træk lidt af den gummiagtige følelse fra (men ikke det hele). Den føles fabelagtig, IMO.

Derudover synes jeg det er meget rart at der er lidt alkohol i. I min normale rutine bruger jeg altid lidt ASL før min ASB, men det har jeg ikke behøvet gøre denne gang. På den måde sparer jeg jo lidt på produkterne -- selvom jeg på den andne side så kommer til at skulle bruge endnu længere tid på at få kommet igennem mit lille lager... :-/

Hvorom alt er, så indtager dette produkt p.t. en flot 2.-plads på min personlige ASB-top 3.:

1) Musgo Real ASB
2) Sul filo del Rasoio / Proraso Cutting Edge Razor Burn ASB
3) Proraso ASB

Med andre ord, vil jeg anbefale dette produkt *på det varmeste*.

Mvh
Nikolaj

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk