Forum - Skrabere og barberblade - Pils Rasur DE anmeldelse
Bruger 
Cato Jürgensen

Cato Jürgensen


4. april 2012

Pils Rasur DE anmeldelse
Havde egentlig planer vente lidt med denne anmeldelse, men da der er efterspørgsel på mine erfaringer, samt at min konklussion er sten sikker, så kommer anmeldelsen her:o).

Første undtryk:
Skraberen bliver leveret i en ganske diskret pap æske, så det er i hvert fald ikke den, der gør skraberen så dyr:o). Det er jo positivt. Jeg var nok lidt som et lille barn til juleaften, da den skulle pakkes ud. Spændingen var stor, for at se vidunderet live:o). Min personlige mening er, at den er smuk på billeder, men den er om muligt endnu smukkere i virkeligheden. Her er virkelig tale om et kunststykke ud over det sædvanlige. Forarbejdningen er i den grad i særklasse. En ting jeg personligt godt kan lide er, at det kan ses på skraberen, at den er håndlavet, hvis man studerer den nøje. Når at toppladen skrues af, kan der i det rette lys ses fine små fine forarbejdningsspor, hvilket jeg syntes er charmerende. Ligeledes ses der små forarbejdningsspor under sikkerhedsbaren på begge sider. Dette vidner om at der virkelig er tale om håndbyggede skrabere. Alle andre steder på skraberen er alle overflader poleret op til den lidt matte finish, som karakteriserer den. Jeg kan kun sige at den er smukkere end nogen anden skraber jeg nogensinde har set. Den er mildest talt perfekt bygget!

Vægten:
Det som man virkelig falder over, er vægten på skraberen. Den er markant tungere end nogen anden skraber, jeg har stået med tidligere (125 gram). Mange har beskrevet den som meget top tung, men jeg syntes egentlig at den er rigtig fornuftigt afbalanceret. Denne skraber er i den grad robust bygget. Der er ingen fare for at den kan slides op i min levetid:o).

Blad vinkel I skraberen:
Blad vinkel er meget anderledes end i andre DE skrabere. På de fleste DE skrabere er der en let bøjning på bladet når at skraberen spændes sammen. Bladet bøjes også en smule i denne skraber, men det er minimalt. Bladet ligger næsten flad i Pils skraberen.

Skraberens hoved:
Som sagt så er forarbejdningen helt i top på denne skraber. Dette betyder også at bladets eksponering er 100% lige. Bladet kan kun sidde perfekt lige. Ellers kan skrabere kort sagt ikke lukkes. Perfekt detalje i min optik. Endnu en fed detalje er at de kun er blades skær, som er synligt når at skraberen er lukket. Yderligere er der intet gab imellem bladet og skraberhovedet, når at skraberen er spændt sammen. Det betyder at der ikke sætter sig skum og skæg rester længere ind på bladet end den smalle del, som er eksponeret. Dejligt når at grejet skal rengøres efter brug.

Afstanden imellem bladets skær:
Afstanden imellem bladets skær og sikkerhedsbaren er ca. 1 mm, hvilket ikke er meget anderledes end på mange andre DE skrabere.

Skraberens greb:
Da der er tale om et greb uden nogen form for riller, var jeg lidt bekymret for om at skraberen let ville glide i hånden, hvis at mine hænder var våde. Overraskende nok, har jeg ingen problemer haft. Den ligger perfekt i hånden, selvom at jeg lige har haft min hånd under vand. Jeg syntes at grebet på denne skraber er helt perfekt.

Barbering med skraberen:
Mine oplevelser med denne skraber i praksis, har været anderledes end jeg egentlig havde forventet. Jeg har læst flere steder at den skulle være en udfordring at bruge, pga. den meget flade profil at bladet ligger i. Det skulle efter sigende betyde en meget anderledes vinkel under barbering, samt en del tilvending. Det var så langt fra min oplevelse. Under min første barbering med denne skraber, skulle der 2-3 strøg til og så sad vinklen der bare. Det bragte smilet frem og så var det bare der ud af. Der var det så, at den snød mig lidt;o). Jeg var ikke vant til at stå med så tung en skraber, hvilket resulterede i et enkelt lille snit, samt en smule irritation på halsen. Det slog mig i midlertid ikke ud og dagen efter var jeg igang igen. Her justerede jeg min teknik en smule og så sad barberingen lige i skabet. Det jeg fandt ud af var, at der intet tryk overhoved skal til ved brug af denne skraber. Hovedets vægt er alt rigeligt til at bladet skærer optimalt. På min hals styrer jeg faktisk en smule af vægten væk fra huden, da min hud på halsen er ret sart. En ting jeg har oplevet ved hver barbering endtil dato er, at Pils DE skraberen tager mere skæg i første pas, end jeg har oplevet med nogen som helst anden skraber. Det syntes jeg er et stort plus, da det gør de efterfølgende 2 pas nemmere og derved skåner huden yderligere:o). En anden ting man lige skal være opmærksom på er, at bladet ikke giver ret meget feedback i denne skraber pga. at der ikke er noget gap imellem bladet og skraberhovedet. Nogen syntes at dette er et minus. Jeg er på ingen måde generet af det. Jeg syntes der imod at bladet tager bedre, når at det er fikseret på denne måde i skraberens hoved. Det er nok en smagsag, men det er hvad der følger med så små tolerancer.

Agressivitet:
Skraberen er ved korrekt brug medium aggresiv. Nogenlunde som en Merkur 34c HD eller en Mühle R89. Hvis ikke at teknikken er på plads og der bliver lagt en smule tryk på skraberen, vil jeg klassificere den som aggresiv. Skraberen kræver en smule stejlere vinkel under barbering end andre skrabere, men jeg syntes at det er minimalt. Hvis ikke at vinklen justeres en smule op, vil man opleve en meget mild barbering eller i væste fald at bladet slet ikke rammer huden og derved sker der intet ud over at skraberen glider hen over huden.

Prisen:
1399 kr. Jeps, det er mange penge for en skraber. Har jeg fortrudt det? Nej, det har jeg bestemt ikke. Jeg syntes helt afgjort at den er alle pengene hver. I denne skraber har du skraberen for livet og samtidig er det en luxus genstand af højeste klasse. Om man så vil betale det for denne luxus og kvalitet er en individuel sag. Jeg kan kun sige at jeg fortryder intet, ved dette køb.

Mine oplevelser opsumeret:
Jeg har nu brug min skraber hver dag de sidste 16 dage og har ikke haft en eneste dag, uden den tættest mulige barbering overhoved:o). Det er langt over mine forventinger. Særligt når at denne skraber ellers har ry for at kræve en del tilvending.

Endelig konklussion:
Jeg elsker min Pils DE skraber! Intet mindre. I min optik er dette den ultimative skraber, der kan købes for penge. Det er bestemt ikke skraberen for begynderen. Han vil unægteligt være bedre stillet med en Merkur 34c HD eller Mühle R89, da disse er nemmere at lære teknikken med. Hvis teknikken er på plads, så kan jeg helt afgjort anbefale Pils Rasur DE skraberen. Med denne får du den ultimative luxus skraber på markedet efter min bedste overbevisning. Hermed ikke sagt at du får en bedre barbering med en Pils Rasur DE end at du gør med mange andre skrabere på markedet. Der kan opnåes fuldt ud lige så gode barberinger med meget billigere alternativer på markedet. Ved at investere i en Pils DE skraber får du den ultimaltive luxus skraber, men ikke nogen mirakel kur til BSS barberinger. Ønsker du der imod den ultimative luxus skraber og din teknik er iorden, så er det helt sikkert denne skraber, som man vil have på sit badeværelse.

Rent personligt:
Jeg kan med ro i sjælen sige at denne skraber er blevet mit sikre første valg, uden sidestykke. Nu skal man aldrig sige aldrig, men jeg tvivler kraftigt på, at jeg får lyst fil at øge min samling af skrabere yderligere, efter at jeg har købt min Pils Rasur DE. Mine andre skrabere vil unægteligt blive luftet en gang imellem, men denne skraber er jeg totalt solgt til:o).

Mvh Cato

Sidst opdateret den 4. april 2012 kl. 17:43

Carsten


5. april 2012


Det var en flot anmeldelse Cato!

Cato Jürgensen

Cato Jürgensen


5. april 2012


Carsten@ Takker:o). Håber at du fik besvaret dine spørgsmål. Ellers spøger du bare løs her.

Grenberg


6. april 2012


Hej Cato

Helt og særdelses en gemmenført anmeldelse der beksriver den skraber godt.

Super flot skrevet

Mvh

Grenberg

Brose


6. april 2012


Hej Cato

Jeg må tilslutte mig de øvrige kommentarer - Flot og detaljeret anmeldelse og desuden rigtig godt at høre at du er tilfreds med dit nye grej!

Mvh,
Brose

Cato Jürgensen

Cato Jürgensen


6. april 2012


Hej Grenberg og Brose

Jeg takker mange gange for de rosende ord:o). Det glæder mig at I syntes om anmeldelsen.

Der skal slet ikke herske nogen tvivl om at jeg er tilfreds med mit nye legetøj:o).

Mvh Cato

Michael85


7. april 2012

Hej Cato!
Jeg er lidt bekymret for at skraberens håndtag er meget glat i brug, derfor ville jeg høre lidt uddybende om din oplevelse med håndtaget. Jeg tror nemlig at det ville være en fordel måske for mig,at vælge versionen af Pils hvor der acrylic glas i stedet for ren stål, i forhold til at kunne holde bedre fast på den. Vil også gerne høre om der er andre der har erfaringer med håndtaget? Mvh Michael

Cato Jürgensen

Cato Jürgensen


7. april 2012


Hej Michael

Jeg havde samme bekymring som dig, da jeg valgte at investere i denne skraber. Jeg må bare tilstå, at den bekymring var totalt unødvendig. Til sammenligning har jeg fuldt ud lige så godt fat om Pils skraberens håndtag, som jeg har min Feather All Stainless, Mühle R89 og Merkur 34c HD. Det gør sig gældende uanset om jeg har tørre eller våde fingre under barbering. Jeg har endnu ikke oplevet at den har virket glat, uanset hvad jeg byder den. Alle greb kan selvfølgelig gøres glatte, men så vil jeg mene at vi er ude i ekstremerne. Der er jo ikke nogen af os, der smører hænderne ind i ren sæbe inden vi hiver fat i skraberen;o). Med mindre at det praktiseres, så har jeg ikke oplevet nogen problemer overhoved i den retning.

Hvis du spørger mig personligt, så tror jeg ikke at den med acrylic glas i håndtaget giver bedre greb. Måske endda tvært imod, men jeg ved det selvfølgelig ikke. Hvis jeg var dig ville jeg vælge den du syntes bedst om. Jeg syntes personligt at den i rent stål er flottest, men det er jo en smagsag:o).

Håber at det besvarede dit spørgsmål.
Ellers uddyber du bare dit spørgsmål og så skal jeg gøre hvad jeg kan for at teste og besvare dit spørgsmål:o).

Mvh Cato

Michael85


8. april 2012

Tak for det fine svar:-)
Det lyder meget som om at jeg ikke har noget at bekymre mig om i forhold til grebet på skraberen. Jeg var netop bekymret for om skraberen blev glat når mine hænder var våde. Tror helt klart jeg vil overveje at købe Pils skraberen efter din anmeldelse og dit svar:-) Havde læst en del på de internationale forums om problematikken med grebet, eller lad os sige, enkelte personers opfattelse af grebet. Dejligt at høre fra dig at der intet er galt med grebet på skraberen! Igen tak for dit svar, nu har jeg et bedre udgangspunkt for at træffe det rigtige valg. Mvh Michael

Cato Jürgensen

Cato Jürgensen


8. april 2012


Hej Michael

Det var så lidt:o).

Jeg ved godt at der er nogen enkelte som syntes at grebet er glat. Jeg syntes bare ikke at det er det. Jeg må bare konstatere at det er forskelligt hvordan folk oplever tingene og derfor kan jeg selvfølgelig ikke garantere, at du ikke vil opleve det anderledes, men jeg tillader mig at tvivle. Hvis det er Pils skraberen du ønsker dig, så havde jeg havde jeg helt sikkert taget springet:o). Jeg har i hvert fald ikke fortrudt mit køb.

Mvh Cato

CHSeifert

CHSeifert


19. april 2012


Hey Cato,

håber du lige gide skrive din mening her, hvor du sætter Feather DE'en op imod Pils DE - begge med feather blad i.
Har du en email jeg kan kontakte dig på ?
Min er: claus.postmail@gmail.com
Har lige et par ting jeg ville spørge dig om nemlig :)
Vh Claus

Cato Jürgensen

Cato Jürgensen


19. april 2012


Hej Claus

Så er der havnet et Feather blad i min Pils DE:o).

At sammenligne Feather bladet i Feather DEén og Pils DEén er ikke helt nemt, da oplevelsen er uden sammenligning.

I Feather DEén tager bladet meget nænsomt fat i skægstubbene, da den skraber er meget mild. Det er i hvert fald min oplevelse. Featheren giver en fin barbering, men jeg syntes personligt ikke at den kommer helt tæt nok. Det er selvfølgelig en smagsag, men jeg foretrækker en lidt tættere barbering. Det skal på ingen måde forståes som, at Feather DEén er en dårlig skraber, for det er den bestemt ikke. Jeg kan bare bedre lide en mere agressiv skraber.

I Pils DEén tager Feather bladet noget mere fat i stubbende. Pilsén er medium agressiv kontra Feather DEén som er mild. Det betyder for mig en BBS tæt barbering uden problemer. Det får jeg ikke helt med min Feather DE. I min optik fungerer Feather bladet helt perfekt i Pils DEén. Super komfortabel barbering uden nogen form for irritation eller noget som helst. Jeg har endnu ikke haft et blad i denne skraber, som ikke fungerede perfekt.

Jeg har sendt dig en mail:o).

Mvh Cato

CHSeifert

CHSeifert


24. april 2012

Til Cato
Hej Cato :)

Jamen tak for din mail og kommentar her !

Jeg vil helt sikkert overveje en Pils i nærmeste fremtid - den er dog udsolgt hos Proshave lige nu og har lige købt Mühle R41 Grande med den komptakte fod og så endnu en gang røg jeg på den for milde Feather DE, da jeg her til morgen købte den hos Proshave inklusiv foden og 2 tuber Marvel tandpasta.
Jeg havde ellers lgie solgt min gamle Feather, da den var for mild - men indser nu jeg begik en fejl, da jeg til en start pg måske i al nær fremtid kun vil kunne lave 2 pass med den EKSTREMT agrresive R41 Grande, et med hårene og et på tværs - vil næppe nogensinde lave 3 pass med denne skraber og aldrig et sidste imod hårene.
Derfor vil R41 og Feather DE'en indgå som et makkerpar - første pass med hårene med R41 Grande og næste pass (og hvis et tredje pass) vil blive med Feather DE'en.

Vil eksperimenterer lidt med R41 Granden - men tror jeg ender op med at bruge Astra SUper Platinum og/eller Red Personna i den.
Vil udelukkende bruge Feather blade i Feather DE'en pga dens mildhed.

VH Claus

Stig


8. februar 2021

Til Cato
Hej Cato!
Håber du ser dette, trods trådens alder :-)
Jeg har haft et Pils Rasur sæt nu i fem år, og har ingen klager overhovedet! Det fungerer perfekt, og er samtidig en fryd for øjet.
Har dog altid tænkt jeg på et tidspunkt ville sammenligne den med en Feather. Og nu har jeg så købt et sæt med fod, og har så dette spørgsmål:
Er det normalt, at der er så stor farveforskel på Feather-skæfte og Feather-fod? Foden ligner i farven Pils Rasur, mens skæftet har en sjov bleg næsten hvidlig stålfarve.

Mvh.
Stig

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk