Forum - Spørgsmål og svar - Pils Rasur - 5 produktlinier
Bruger 

Stig Harder


19. november 2016

Pils Rasur - 5 produktlinier
Hej,
Jeg har selv købt en holder og en skraber hos Proshave, efter deres anbefaling. Ej skuffet, det ER kram!:-)
Jeg købte i mat stål. Ser de nu, på pilsrasur.de, har hele fem linier med; mat stål, poleret stål, og med sort plexi midt på.
1.  Er det, den i mat stål, den oprindelige linie de startede ud med?
2. Hvilken linie synes I her på forum, ser bedst ud?

Mvh.

CHSeifert

CHSeifert


21. november 2016


Jeg har ejet både den matte og polerede Pils DE skraber, samt den matte sensor skraber og har nu kun den matte Pils Mach 3 tilbage.

De udgaver med sort plexi er en del lettere end de der er i rent stål af naturlige årsager.
Jeg har holdt den i hånden, og til den pris vil jeg klart gå efter ren stål, enten poleret eller matte, eller halv/halv som man også kan få.

Skal jeg være ærlig, så ville jeg købe en anden model, f.eks fra Mühle, Edwin Jagger eller Plisson hvis jeg gik efter noget med stål i front og bagdel af skaftet. Pils er kendt for deres rustfri stål design, det går lidt til spilde, når over halvdelen af skraberen pludselig er i sort plexi og føles en del lettere og mindre kvalitets agtigt, når plexi'en overtager hele håndtaget næsten.

Jeg foretrækker deres klassiske matte stål finish, fordi det var den første de kom med.
Jeg købte min første Pils skraber allerede i 1997, da Magasin solgte Pils (tro det eller lad være)
Købte min til 50% - 3-band Pils Silvertip børste, holder til børste og skraber og så en Pils sensor skraber i mat børstet stål. Ingen ville købe det, så jeg sagde HAPS og TAK !
Den holder stadig 110%

Deres DE model er ret mild og kræver en del tilvæning før den sidder i skabet mht til at fjerne alt skæg i 2-3 passager.

Iøvrigt fedt, du skriver herinde på forummet - jeg håber flere og flere vil komme til, så vi kan skabe et dansk forum for barber grej, der har aktivitet.

Stig


22. november 2016


Tak for godt svar!
Ak, da jeg adspurgte i Magasin sidste år, fandt de én DE-skraber frem i noget plast, og de havde hverken børster eller, sjovt nok, blade til skraberen. Kunne ikke finde fysiske butikker, der havde grej, eller anelser om hvor det kunne skaffes. Så sjoskede hjem, og fandt heldigvis proshave på nettet, som jeg klart synes overmatcher øvrige i godt udvalg. Og ikke mindst velvillig service per telefon.
Startede ud med Mühle R89 efter anbefaling til nybegynderen. Og en Pils Mach 3 i baghånden :-)  Men vil nu gerne opgradere DE'eren, dels fordi det ikke forekommer så svært som ventet, dels fordi Pils skulle være rigtig god, omend med en grad af tilvænning, og, ganske enig, ser virkelig godt ud i den matte udgave. Ingen pynt, ren håndværk :-) Så den må prøves!
Havde ellers også lidt kig på Mühles øvrige modeller/sæt i stål og med forskellige træsorter, der også gør sig rigtig godt. Ikke mindst på baggrund af min gode oplevelse af deres R89.
Har ikke skåret mig under barbering, men glæder mig til den dag hvor jeg også får lært, at lave ordentlig skum af sæben! Har ellers set instruktions-video, og pisket til den store guldmedalje, og tennisalbue, men..men...

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk