Forum - Dagens barbering - Old School - Take One :o)
Bruger 

Søren H. Møller


23. juni 2009

Old School - Take One :o)
Så oprandt endelig dagen hvor min Merkur Futur skulle afprøves.

Der har været mange følelser inde over; forventningen om noget godt, glæde (over nyt legetøj - lidt drengerøv er man vel), en lille skepsis angående tidsforbruget og en lille smule ængstelse (for struben).
Jeg blev en anelse mere bekymret, da bladet først var sat i skraberen - den så lidt grum ud.

Preshave: Mentholduften fra Proraso Preshaven vækkede ikke bare huden, men fik også lige ranket ryggen.

Sæbe: På med sæben (hvid Proraso), her skal der arbejdes noget mere med teknikken, både mht. opskumning og påføring i ansigtet, men det gik da.
Hold da op hvor er børsten dejlig blød.

Barbering: Futur indstillet på 1 - man skal ikke udfordre skæbnen første gang.
Startede med ret korte pas, men skraberen gled ret nemt, så det blev hurtigt til nogle længere pas, mens jeg forsøgte ikke at blive overmodig.
Jeg er fuldt ud tilfreds, Futuren tog tilmed et område, hvor Gilette Sensor'en altid kommer til kort, uden problemer.
Man skal være noget mere forsigtig i "svingene" end med en Gilette Sensor, men mon ikke det kun er et spørgsmål om noget mere praktisk erfaring.

Jeg blev lidt rød på halsen, måske Futuren går tættere på, men det tog Proraso Aftershaven sig af efterfølgende.

Opsummering: Tæt barbering, ingen blod, forkælelse af sig selv - en rigtig god oplevelse, som jeg ser frem til at gentage.

Brose


23. juni 2009


Hej Søren,

Super beskrivelse af take one og fedt at høre at du er kommet så godt fra start!

Glæder mig til at høre fortsættelsen og husk fortsat at tage den med ro som du gør - det tager lige lidt at vende sig til det nye grej, men det bliver kun bedre og bedre :-)

Mvh,
Brose

JEEP

JEEP


23. juni 2009


Tillykke med den flyvende start :D


Mvh.

Jakob

Lars Jensen

Lars Jensen


24. juni 2009

Fedt at høre, Søren!!

Hvordan er Futur skraberen under næse-regionen?
Jeg har hørt at det skulle være et problem for nogle!

Mvh Lars :-)

Søren H. Møller


24. juni 2009


Ja, nu er der jo nogle der stikker næsen mere frem end andre, sååå...   ;o)

Nej spøg til side, Futurens hovede er ret stort, og i mit tilfælde kræver det lige, at jeg skærer ansigt, for at få det hele med. Og det er jo ingen skade til at få varmet ansigtsmusklerne op.
Det kræver opmærksomhed, men jeg vil ikke kalde det et problem.

Dagens barbering gik noget nemmere end i går, nok både fordi jeg havde 2-dages stubbe og lidt ærefrygt for skraberen.
Til gengæld så var barberingen af 2-dages stubbene betydelig bedre (mere behagelig) med Futuren end, hvad Gillette kan præstere.

Mvh. Søren

Lars Jensen

Lars Jensen


26. juni 2009

Det er en rigtig god start du har fået dig!!

Lækkert at høre. :-)

Mvh Lars

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk