10. september 2014
Mühle R41 DE Razor Open Comb
Hejsa
For 8 dage siden fik jeg af min svigerfamilie en superfin gave bestående af en Mühle skraber og kost og selvom jeg kun har prøvet skraberen i de 8 dage jeg har haft den, er jeg blevet helt vild med den og vil her komme mit syn på den.
Mühle R41 DE Saftety Razor, Opnen Comb
Skraberen har det man kalder åbent hus og går i sin enkelthed ud på, at bladet kommertættere på huden. Den ligner til forveksling mange af de andre De skrabere som Mühle har produceret, men ser man på skærehovedet kan man se der er en væsentlig forskel.
Skraberen kommer i den velkendte papæske fra Mühle og der var vedlagt et stk Derby blad, som jeg iøvrigt stadigvæk har siddende i.
Hvorfor så vild med denne skraber ? Jo idet at bladet nærmest fungerer som på en shavette, dvs uden beskyttelse så giver det en tættere barbering men også en større fare for at skære sig. Jeg har dog kun skåret mig en gang og der var det en lillel rift på halsen, ellers når først man lige vender sig til hældningen og man lærer skraberen at kende så for man den lækreste og tætte barbering.
Skraberens vægt og aggressivitet passer perfekt til mig, den er let at rengøre, kun 3 dele der lige skrues fra hinanden. Til sammen ligning med min anden favorit skraber fra Mühle R107 så giver R41 lige den tættere barbering og man kan tydelig mærke forskel på at det tager længere tid for skægget at gro.
jeg vil nok ikke anbefale denne skraber til mandag morgen hvor man skal skynde sig for så kan man hurtigt skære sig, men har man god tid så får man en super lækker og tæt barbering.
Mühle R41 Safety Razor får mine varmeste anbefalinger, prisen er god, og igen den barberer virkelig tæt.
Mvh
Grenberg
|