28. april 2014
Min første grævling er bestilt!
Selvom jeg er glad for min vintage grissebasse, så har jeg alligevel bestilt min første "grævling". Jeg faldt over en sød børste hos en outdoor shop i West Sussex, England som havde en håndbundet "Pure Badger" børste med rosentræs håndtag.
Pris: 94 kroner alt inkl. - så spørgsmålet er jo så om den så er noget værd! Men jeg tænkte at jeg kan jo give det et forsøg og ellers så gå tilbage til grissebassen (eller købe en ordentlig)... Men fin ser den ud!
Når den kommer (formentligt i næste uge) så oploader jeg da lige et billede! Billedet her er modelbilledet fra deres shop.
Tillægsspørgsmål! Den sidste nye børste jeg har (også en gris) syntes jeg er meget stiv - altså meget mere stiv end jeg er vant til på min gamle som allerede var "kørt til".... Så måske er det bare fordi jeg ikke har kørt den nye gris til? Er der en måde hvorpå man kører en børste til mens den er ny?
|