4. september 2009
Min første DE barbering
Uha, så kom dagen.
Jeg har ikke meget skægvækst, til gengælg kan den raspe enhver kvindehud til atomer. I mange år har jeg holdt mig til Gilletete contour skrabere for dem vidste man jo hvad var - indtil man lærte bedre.
Nå, men for at gøre en kort historie lang. Jeg var ret utilfreds med min daglige barbering (det er min nye kæreste også eftersom det er hende der bliver flået til blods af mit skæg) og tiden var inde til at prøve noget nyt. En ny supermarkedsskraber var på forhånd udelukket. En barbermaskine? En Braun med overliggende knastaksler var inde i billedet da jeg ikke fandt det specielt charmerende at stå med et vibrende massageapperat der dybest set virker som en plæneklipper i mit ansigt. Ud over det, at stå i 77 db støj på mit badeværelse om morgenen - nej tak. Nå, så er gode dyr jo rådne. Jeg begyndte at surfe lidt rundt og fandt frem til DE skraberen. Efter en grundig snak med Brose, ja, så stod det klart. Under samtalen købte jeg feinschmecker sættet - jeg mener - en god Braun koster sgu 1600 kroner som minimum, her fik jeg det hele for under en tusse.
Nå, hvordan var den første barbering så? Forsigtig vil jeg sige. Men jeg kunne høre hvorledes klingen skar skægget og jeg har ikke skåret min hals over endnu. Det var en god tæt oplevelse, men mangler rutine i hvordan man bruger DE skraberen. Jeg har med vilje sat den på 1 til at starte med og der bør den nok stå den næste måneds tid.
Hvis i andre har nogle råd, så sig endelig til. DE er sgu for fedt.
VH
Mads
|