5. juni 2009
Merkur 933CL rejseskraber i læderetui
Jeg valgte at føje denne skraber til samlingen fordi jeg fandt dens design interessant og fordi jeg gerne ville prøve at barbere mig med den. Jeg er generelt til de tungere skrabere så jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til hvilken kvalitet barbering jeg skulle forvente af 933CL - men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket:
Pris: Som alle andre Merkur skrabere er denne et glimrende produkt til prisen
Kvalitet: Udførsel og finish er som de skal være - og det medfølgende læderhylster virker både pænt og solidt
Brugervenlighed: Skraberen er meget nem at samle og skille ad. Grundet dens ringe vægt er det nødvendigt med en smule tryk for at opnå en acceptabel barbering - hvilket også gør at denne skraber måske ikke egner sig til nybegyndere
Greb: Kort, let og tyndt - men stadig ok
Udskiftning af blad: Som ved enhver anden tre-dels skraber, bladet sidder desuden perfekt lige i denne skraber
Agressivitet: Denne skraber er meget mild, hvilket, som sagt, gør at en smule tryk er nødvendigt når man barberer sig med den
Balance: Det er lidt omsonst at tale om balance med sådan en let skraber, den er måske lidt hovedtung, men man mærker ikke noget til det under barbering
Merkur 933CL er alt hvad en rejseskaber skal være; let, pakbar, nem at bruge og giver mulighed for at få en acceptabel barbering, samtidig med at man vil have svært ved at komme til skade med den. Den har tjent sin faste plads i min toilettaske.
Mvh.
Jakob
|