27. februar 2011
levetid på blade
Ja, jeg er Vestjyde (halvt Thybo faktisk), men det er altså ikke af bevidst sparsommelighed, at jeg har oplevet nedenstående - bare lige for at få det på plads ;o)
Jeg har set flere steder, at folk siger deres blade kan holde i 3-5 barberinger, og det har også været min erfaring, da jeg startede ud i sin tid.
Jeg kom på et tidspunkt forbi en avisartikel, der beskrev, at levetiden for blade kunne forlænges, hvis man tørrede dem efter brug. Artiklen var godt nok om flerblade modellerne, men da stålet jo nok er noget nær det samme, tænkte jeg, at det samme måtte gælde DE-blade. Da jeg alligevel skiller min skraber ad, hver gang den har været brugt, for at skylle og rense den, ja så var det jo ikke det store ekstraarbejde, at lægge bladet på et tørt håndklæde vippe et stykke hen over og presse bladet tørt.
Dette trick forlængede levetiden på mine blade fra 3-4 barberinger til 8-10.
Efterfølgende talte har jeg på et marked med en gammel smed der selv brugte DE. Han havde godt nok fået en moderne skraber af sine børn, og den virkede da også OK, men han havde næsten fået hjertestop, da han skulle købe nye blade, så den blev smidt ud, og han vendte tilbage til DE. Og her kommer det så; han opbevarede sine blade på en magnetskinne, for som han sagde: "Enhver smed ved, at magnetisme holder knive skarpe."
Da jeg alligevel har en del blade i gang, og havde lidt svært ved at styre dem, så synes jeg, det var en genial ide, og jeg opbevarer nu mine blade på en magnetskinne, hvilket har gjort det lettere, men også endnu mere økonomisk til min store overraskelse.
Det vedhæftede billede viser mine blade - der er 10 styk + 1 der sidder i en skraber, men ud af de 11 blade, er de 8 taget i brug i november/december 2009 - hvilket faktisk har overrasket mig meget, da jeg ikke rigtig havde den store fidus til det med magnetismen, men syntes, det var en god måde at opbevare dem på.
Igen vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke er for at presse så mange barberinger ud af bladet som muligt, jeg skifter som altid, når bladet begynder at rykke eller føles "groft". Ovenstående erfaring har heller ikke noget videnskabeligt over sig, da jeg ikke har holdt kontrol med, hvornår bladene er taget i brug, eller hvor mange barberinger de har været udsat for, men det er helt sikkert mere end 3-4 barberinger pr. blad.
Mvh. Søren
|