Rikke
|
8. december 2010
Julegave til begynder
Min kæreste er blevet træt af maskiner og dårlige høvle, og har ønsket sig en Merkur Futur.
Jeg har trawlet butikken igennem efter ting til hans julegave, og er nået frem til følgende:
Proraso Barbersæbe i skål - Aloe & Grøn Te Merkur Futur, Mat, I gaveæske med 10 Merkur Platinum barberblade. Poraso Aftershave Liquid Cream Proraso Preshave Cream - Aloe & Grøn Te DSB, Den Standser Blodet Shavemac barberkost, finest badger, 23 mm Holder til børste og skraber, 23 mm
Ser det umiddelbart fornuftigt ud? Det er jo svært at vælge :)
Og så må jeg lige høre, hvordan kvaliteten er mellem Shavemac og Dovo? Jeg tænker nok mest på at prisen er den samme for deres billigste Pure Badger-koste, og jeg synes at Shavemac'en er noget pænere end Dovoen
Sidst opdateret den 8. december 2010 kl. 10:58
|
Brose
|
8. december 2010
Hej Rikke
Det er helt sikket en godt sæt du der har fået sammensat!
Hvis han allerede ved at det er det er en Futur han ønsker sig, så kunne du overveje bare at købe den i versionen uden gaveæske og spare de kr. 100,-. Jeg tror reelt ikke at han komme til at lægge den tilbage i æsken efter barbering. Omvendt præsenterer den sig rigtig lækkert når den pakkes ud :-)
Med både preshave, barbersæbe og aftershave har du hvad du behøver til både før, under og efter. Vær opmærksom på at den grønne Proraso serie er den klassiske med eukalyptus hvor den hvide er lavet til følsom hud. Du kunne måske vælge også at lægge en alm. Proraso barberskum med i pakke - så har han også til de dage hvor det bare skal gå lynhurtigt og hvor han ikke lige får fundet børsten frem.
Der er meget stor forskel på skæg og skægvækst og det vil også sige at det kan variere lidt fra person til person hvilket blad der giver den bedste barbering til den enkelte. Hvis du vil give ham muligheden for at prøve et par forskellige blade, kunne du tage 10 stk. Derby barberblade med til kr. 25,- Det er et super populært blad og på den måde kan han finde ude af hvilket blade der virker bedst til ham og så er det bare dem han fremover skal bruge :-)
Mht. valg af barberkost er både Dovo og Shavemac i en meget høj kvalitet, så du går bestemt ikke galt i byen med nogen af dem!. Hvis du foretrækker Shavemac pga. udseendet, så er det helt klart den du skal vælge. Jeg fandt lige hurtigt denne anmeldelse af Shavemac-børster på Badger & Blade (det er godt nok i versionen med Silver Tip, men så får du en gode idé om kvaliteten): http://badgerandblade.com/vb/showth...
Spørg endelig hvis der dukker flere spørgsmål og ellers så håber vi bare at han bliver glad for pakken :-)
Husk endelig også at lave et print af vores "Guide til den ultimative barbering" eller at sende ham et smut ind på siden - du finder vores guides hér: www.proshave.dk/Guide-til-den-perfe...
Mvh, Brose
|
Rikke
|
8. december 2010
Tak for det fyldige og hurtige svar.
Jeg tror nok jeg vil spare de 100 kr på æsken så og bruge dem til noget andet - f.eks. blade og barberskum.
Jeg har læst lovprisningerne af den hvide Proraso-serie på forummet og tænkte, at der vel aldrig kan være noget forkert i at vælge det mest skånsomme? Jeg tror dog ikke umiddelbart at han har følsom hud.
For en begynder, er det så nemmere med sæbe end creme, eller omvendt? Eller er det helt ligegyldigt?
Det var nogle imponerende anmeldelser den har fået, den Shavemac! Hvis han ender med at blive glad for den måde at barbere sig på, så må han jo ønske sig en Silver Tip på et senere tidpunkt. :)
Angående barberskum - er der stor forskel (ledende spørgsmål, jeg ved det godt) på Proraso og så en ganske gemen Gilette eller andet "håndkøbsprodukt"?
Hvis det viser sig, at det ikke lige var det, han ønskede sig alligevel, kan det så byttes? Jeg er opmærksom på de obligatoriske 14 dages fortrydelsesret, men den skal jo i hvert fald ikke byttes før efter jul... :)
Sidst opdateret den 8. december 2010 kl. 13:00
|
Brose
|
8. december 2010
Hej Rikke
Både den hvide og grønne Proraso serie er super lækre. Personligt ville vælge den grønne preshave og den grønne sæbe som de første produkter.
Som helt nybegynder vil jeg sige at det er en lill smule nemmere med barbercremen - men for begges vedkommende gør øvelse mester og efter et par forsøg, så sidder den i skabet :-) Jeg har faktisk lavet en guide der viser skridt for skridt hvordan man laver den perfekte barberskum med både barbercreme og barbersæbe - Følger man den kan det simpelthen ikke gå galt :-)
En tube med barebercreme eller en skål med barbersæbe holder ca. 4-6 måneder ved daglig barbering.
Barbersæbe: www.proshave.dk/Guide-til-den-ultim...
Barbercreme: www.proshave.dk/Guide-til-den-ultim...
Ja, Shavemac børster er suveræne - og ja, der er en vis risiko for at han bliver grebet af det. Jeg plejer at sige at det lige tager 5-6 barberinger at vender sig til det nye grej, hvordan skraberen skal vinkles osv. men når det først er på plads, så er det de færreste der ser tilbage med længsel på den gang man skulle betale kr. 35,- for et Gillette barberblad...
Mht. dit spørgsmål om forskellen på barberskum'en - Så er jeg naturligvis en anelse farvet på den konto, men jeg vil sige ja - det er en helt anden oplevelse - Proraso'en med eucalyptus og menthol er bare duften af rigtig italliensk barbersalon hjemme på badeværelset :-) Vi leverer Proraso-produkterne til en del barbersaloner rundt om i landet og det er ikke helt uden grund at de har valgt lige netop Proraso.
Ja, varerne kan naturligvis byttes - Det er dog vigtigt at skraber og børste på ingen måde har været anvendt, men det giver vel næsten sig selv :-)
Ha' en dejlig dag!
Mvh, Brose
|
Rikke
|
8. december 2010
Det giver sig selv :)
Jeg har printet dine guides ud - det ser meget udførligt ud, så jeg holder fast ved sæben.
Okay, so far so good:
Merkur Futur, Mat Derby Extra, Coated Barberblade 2x5 stk. (10 stk.) Shavemac Barberkost, Finest Badger, 23mm Holder til børste og skraber, 23 mm knob Proraso Preshave cream - Eucalyptus & Menthol, 100 ml Proraso Barbersæbe i skål - Eucalyptus & Menthol, 150 ml Proraso Barberskum - Eucalyptus & Menthol, 50 ml (Rejse) Proraso Aftershave - Liquid cream, 100 ml
Så skulle han være godt kørende?
Hvor længe kan de byttes?
|
Brose
|
8. december 2010
Ja, så bliver han rigtig godt kørende! :-)
Julegaverne du køber nu kan uden problemer byttes den første uge i januar. Vi lever af tilfredse kunder, så det bliver ikke noget problem :-)
- Kan dog ikke forestille mig at han får lyst til at bytte noget som helst når han først sidder med sin nye Futur-skraber og Shavemac-børste :-)
Mvh, Brose
|
Rikke
|
8. december 2010
Jeg lægger en ordre med det samme så.
Tusind tak for kyndig (og venlig) vejledning. :)
Venlig hilsen Rikke
|
Grenberg
|
8. december 2010
Hej Rikke
Kan kun sige det er nogle lækre produkter du har fundet der, eneste minus er nok at man bliver afhængig af dem.
Jeg vil give Brose ret i at det er den grønne Proraso man skal vælge som en starter, den hvide dufter måske lidt for meget at planteskole hvor imod den grønne dufter godt og har det kølende menthol. chremen er nok den bedste som begýnder når der skal skum men sæben kommer efter nogle forsøg.
Shavemac er bare en klasse kost, fik selv en i julegave (silvertip) sidste år og hver barbering med den er ren nydelse.
Held og lykke med det hele og glædelig jul
Mvh
Grenberg
PS efter min mening sparker Proraso skummen konkurenter som Gilette og Loreal af H til, den er klasser bedre og man får virklig meget for pengene
Sidst opdateret den 8. december 2010 kl. 19:05
|
Rikke
|
9. december 2010
Hej Grenberg
Jeg har skiftet de hvide ud med de grønne, det er ret vigtigt at det dufter godt. :)
Jeg har købt sæben frem for cremen, og så længe han er forberedt på at det lige tager et par gange før den er der, så går det nok.
Og så har jeg lagt en rejseudgave af skummet på ordren, for så har han til de travle dage og han kan prøve den af.
Jeg glæder mig til at give ham gaven og kan godt se på diverse indlæg herinde, at man risikerer at blive afhængig. Hvis det skulle gå så galt, at han begynder at samle på barberkoste, så klarer vi nok også den ;)
Glædelig jul til jer alle!
|
Søren H. Møller
|
9. december 2010
Hej Rikke.
Uanset hvad du vælger, så er Prorasos produkter gode.
Den grønne serie dufter godt, men din kæreste skal lige være opmærksom på, at man får lidt af et "kick" i ansigtet pga. mentholen.
Skal det gå stærkt er skummet fra Proraso af den bedre slags, og jeg kan personligt anbefale Prorasos ikke-skummende Gel, den er virkelig god, hvis man har travlt, og ikke har tid eller lyst til at bruge sin børste (???)
Men har du overhovedet overvejet, at det måske er Pandoras æske, du her åbner for din kæreste :o)
Glædelig jul til dig også Mvh. Søren
|
Rikke
|
10. december 2010
Jeg har overvejet det... Men det må vi tage til den tid, hvis det bliver aktuelt. :)
Glædelig jul!
|
Grenberg
|
12. december 2010
Hej Rikke
jeg formoder at Proshave kan henvise til en god psykolog for dette site er mere vanedannede en dumle chokolader, når først man er igang så skal man prøve nyt grej og nye metoder.
lad os endlig få en tilbagemelding fra din kæreste når han kommer i gang med DE barbering.
Mvh
Grenberg
|