6. november 2010
Husk at skylle ansigtet med koldt vand efter barbering!
Hej
Vi får med jævne mellemrum spørgsmål på telefonen om hvordan man opnår den perfekte barbering.
I sidste uge havde vi bla. et par henvendelser fra brugere af flerklingeskrabere fra et af de helt store firmaer ;-) - Fælles for disse brugere var at de døjede med irriteret hud på hals og kinder, og nu mente at tiden var moden til at prøve en DE-skraber.
Jeg kan høre at det kommer bag på flere af brugerne jeg taler med, at vi anbefaler at skylle ansigtet med koldt vand efter barberingen. Mange er tilsyneladende vant til bare at skylle efter og påføre aftershave af den ene eller anden slags.
En ting er at skylle evt. resterende barbersæbe / skum af ansigtet, men den primære grund til at det er en rigtig god at skylle efter med koldt vand, er at man på den måde får lukket porerne igen. Der er således langt mindre sandsynlighed for at få skidt og snavs i porerne og dermed også mindre sandsynlighed for at få irriteret hud.
Husk også at bruge et rent håndklæde og at duppe ansigtet i stedet for at køre håndklædet rundt i ansigtet (for hårdt).
I den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for vores "Guide til den ultimative barbering"- Her beskriver vi skridt for skridt hvad der skal til for at opnå den ultimative barbering - uanset om man anvender skum på dåse, barbercreme eller faste sæber.
Guide til den ultimative barbering: www.proshave.dk/Guide-til-den-ultim...
Alle vores guides finder du på denne side: www.proshave.dk/Guide-til-den-perfe...
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så hold dig endelig ikke tilbage! - Opret en profil her på forum'et og bland dig i debatten :-)
Mvh, Brose / Proshave
|