Andreas
|
12. april 2011
Fra BIC til Merkur
Jeg er en af dem der altid har sværget til BIC.
Gerne 10 stk pakker til 10kr
Jeg har dog i mange år været lidt fascineret af straight shavers, da jeg synes det er klassisk og elegant. Ydermere oplevede jeg for år tilbage at blive barberet hos en indvandrer frisør ifb. med en hårklipning og det var en luksus uden lige - især den der kaste-ild-på-kinden dims var lækker!
Men hvor elegant straight shavers end er er de nok også en anelse farlige med små børn i huset og et lille badeværelse, så nu faldt valget på en Merkur 42C, som jeg synes er ret flot og håber kan fungere med de billige Derby klinger jeg bestilte dertil (man er vel Jyde).
Om ikke andet skal den konkurrere mod det (ikke helt ringe) indtryk tusindvis udslidte BIC`er og adskellige Gillette og Wilkinson, som på mystisk vis er forsvundet.
Bliver sjovt at se om det bare er pynt, med de gamle flotte skrabere eller om de rent faktisk er mere behagelige :)
|
Madsen
|
12. april 2011
Hej Andreas og velkommen :)
Jeg er selv en af dem der brugte de gule BIC og andre billige engangsskrabere. Dog brugte jeg dem pga. jeg ikke havde lyst til, at bruge de mange penge på de få blade man kan købe (Mach3 og fusion).
Jeg kom så i tanke om det gamle skrabere med "selvmords-blade". Det kunne lige så godt det cool ud, samtidig med det var billigt :D
Det bedste ved mit skift fra engangs- til DE-skrabere, var barber skummen jeg selv piskede op. Dengang fik jeg ikke lavet nogen god skum, men den var stadig længdere forand dåseskum.
Jeg hår du har købt noget cream/sæbe og en børste, ( Selv de billigste produkter vil give dig et godt resultat) eller gør det i fremtiden.
Mvh Madsen
|
Andreas
|
13. april 2011
Hej Madsen.
Det er netop de samme årsager til jeg altid har vægret mig mod Mach3 og den slags. Ingen tvivl om de er bedre end BIC, men for søreen hvor er de også dyre.
Jeg har ikke købt skum eller børste, da jeg synes det er en tand for oldschool for mig.
Jeg forsøgte mig for et års tid siden med en Palmolive stick (mener jeg det var), men det lykkedes mig aldrig at lave noget brugbart skum ud af den.
Hvem ved.. Det kan være jeg hopper på vognen med skum og børste når jeg har brugt de dåser jeg har stående allerede.
|
Andreas
|
17. april 2011
Så modtog jeg min 42C og nogle Derby blade.
Det ser rigtig fint ud, men jeg blev en smule overrasket over håndtaget ikke er længere end det er. Måske er det bare mig der skal vænne mig til det, men sammenlignet med Gillette og deslige er det da ret kort.
Det var dog dejligt at se der var en 50ml Proraso med i pakken (den grønne). Glæder mig allerede til imorgen, så jeg kan se ved selvsyn om det virkeligt er bedre end det man køber i Føtex osv :-)
|