Forum - Barberkoste - Formen vs. funktion
Bruger 

Henrik Langkjær


11. juni 2009

Formen vs. funktion
Nu har jeg efterhånden set en del barberkoste på nettet, da jeg rigtig gerne vil invistere i en.

Men der er noget jeg ikke kan finde svar på, hvorfor I kommer ind i billedet :o)

Formen og materialet på skaftet er vel i bund og grund uden betydning, så længe der er noget at holde ved.

Men formen på selve hårene synes jeg er meget forskellige. Nogle følger skaftets lige linie. Andre går lidt mere ud til siden - som en slank gulerod. Og andre igen har en meget stor volume - som en isvaffel.

Personlig synes jeg dem med den store volume i hårene er de flotteste. Men er de også at foretrække frem for de andre?

//Henrik

JEEP

JEEP


11. juni 2009


Det som betyder mest ved valg af børste er hvilken kvalitet hår der sidder i den, se evt. mit svar til en tidl. tråd i dette forum.

Som hovedregel er det sådan at jo bedre/blødere kvaliteten af hårene er jo mere "blomstrer" børsten når den har været våd - med den undtagelse at super badger ofte breder sig lidt mere ud end silvertip.

Rent æstetisk er en silvertip eller super badger en rigtig flot børste.

Mht. håndtag så betyder formen og størrelsen rigtig meget - ligeledes har vægten en vis indflydelse.
Nogle er til korte tykke skafter mens andre foretrækker lange slanke, nogle er til enkle skafter mens andre foretrækker avancerede designs. Hvis der findes en "grundform" som langt de fleste kan blive enige om er god på det være den form som kaldes "persian jar", jeg har selv en enkelt børste i den form og den er meget behagelig at holde på.
Størrelsen på skaftet skal passe til størrelsen på ens hænder, det går ikke at have en børste som ikke er umiddelbart komfortabel at holde på.
En børste kan godt blive for tung, men også her handler det meget om præferance. Så længe børsten ikke vejer så meget at man bliver træt i armen af at bruge den, så er vægten dog reelt ikke så vigtig.

Materialet af skæftet har også en del at sige for mig, personligt har jeg børster med håntag i acryl, træ, onyx (sten), stål og ben. Som udgangspunkt har jeg ingen præferance, så længe materialet er funktionelt og kan holde til vandet (her er det isæt vigtigt at naturmaterialer som træ, horn og ben er ordentligt forseglede). Når jeg vælger børste med mere specielle skæftematieraler gør jeg det i høj grad ud fra betragtninger om æstetik - men med et skarpt øje på funktionalitet samtidig.

Min personlige yndlingsbørste er en super badger med et tykt mellemlangt skaft i onyx - en børste som nok for mange andre ville være et temmelig utraditionelt valg: http://badgerandblade.com/vb/showth...


Mvh.

Jakob

Henrik Langkjær


11. juni 2009


Hej Jakob,

Jeg har set på en Kent BK4.
Ville det ikke være et meget fornuftigt køb?

//Henrik

JEEP

JEEP


11. juni 2009


Jeg har selv en Kent BK4 - og jeg er egentlig rigtig glad for den. Den generelle konsensus er at det er en af de børster på markedet hvor man får absolut mest for sine penge.

BK4 er en super all-rounder som man bruges til at lige fra de hårdeste sæber til cremer.

Den eneste ting som jeg absolut ikke bryder mig om ved BK4 er håndtaget, det er for let og det er på ingen måde ergonomisk, det fungerer, men det er ikke nogen fornøjelse at holde på.

Jeg ville vente lidt og se hvad der dukker op her på siden - jeg lover at det bliver værd at vente på :D


Mvh.

Jakob

Lars Jensen

Lars Jensen


12. juni 2009

En pudsig lille ting gutter....

Jakob har lavet en "customer review" til det selvsamme link du har posted, Henrik!!

Det er da pudsigt!!??

Mvh Lars

Lars Jensen

Lars Jensen


12. juni 2009

Jeg giver forresten Jakob ret =

Tag og vent lidt med at erhverve dig en kost, lur mig om der ikke snart kommer nogle gude koste her på siden!!

Mvh Lars

PS: Men 38 Pund er en rigtig god pris for en silvertip. Der står bare ikke noget om knude størrelse?? Underligt!!

JEEP

JEEP


12. juni 2009


Min skydelære siger at knuden er en 20 mm'er - men fordi den er en silvertip så virker den større.

Jeg har købt min hos The Shaving Shack. Dan. ejeren, er flink og yder en super service - det kom han til at bevise da den første BK4 han sendte mig var fyldt med hvidt støv(!) og havde en masse små grimme ridser i skaftet.

Der findes også kvaliteter inden for silvertip børster - og her er Kent ikke de fineste på markedet, langt fra, men de er helt sikkert rigtig gode til prisen.

Mht. mit review på siden; efter at have prøvet flere børster siden er min begejstring for håndtagets ergonomi dalet betydeligt.


Mvh.

Jakob

Henrik Langkjær


17. juni 2009


Nu ikke fordi jeg skal støtte andre en Proshave, for jeg vil rigtig gerne støtte denne fantastiske side/butik. Men hvis vægt, størrelse og form betyder så meget for kost, så vil jeg jo helt ikke "købe katten i sækken". Derfor vil jeg jo gerne kunne afprøve nogle forskellige koste in real life. Og gerne dem Proshave forhandler.

Er der nogle der ved om der er en forretning i Kbh-området der forhandler koste?

//Henrik

Brose


17. juni 2009


Ja, nedenstående forhandlere i København har et udvalg af Merkur skrabere og Dovo barberkoste:

Barb (Vognmagergade 9, 1120 København K).

Strøm (Strandvejen 169A, 2900 Hellerup).

Der kommer løbende flere forhandlere til...

Mvh,
Brose

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk