Forum - Aftershave - D.R. Harris & Co Arlington Aftershave Milk
Bruger 
John Kreiner

John Kreiner


30. januar 2010

D.R. Harris & Co Arlington Aftershave Milk

Jeg synes, at tiden er inde til at dele nogle af mine erfaringer med andre. Senest har jeg mødt denne - efter min mening - spændende aftershave.

Opstilling ”lånt” fra B&B

Pris
Jeg har ikke set nogen pris på den herhjemme, og mangler derfor et brugbart sammenligningsgrundlag, men £28,95 for 150 ml virker som i den prismæssigt tunge ende (findes også i en 100 ml flaske til godt 20 pund).

Kvalitet
Kvaliteten lever helt op til prisen. Duften er holdbar og den let fugtende effekt er behagelig for huden selv på en kold vinterdag med frostgrader. Skulle man være kommet til at tage lidt for hårdt og derfor være plaget af ”razor burn”, så har den en god dulmende virkning også på dette.

Indpakning
D.R. Harris & Co er oprindelig et firma, der fremstillede medicinalvarer og lægemidler. Denne tradition er ført videre på den klassiske flaske og indpakningen, der er en elegant papæske, der på en egen diskret måde gør klart opmærksom på sig selv.

Duft
Duften er klassisk og diskret, og vel det, der har gjort Arlington-serien kendt og elsket over hele verden. Duften er der, uden at man egentlig kan bestemme, hvor den kommer fra.
Det er måske en mærkelig beskrivelse, men der er noget ”virkelig gentleman” over duften af renhed med et ganske let stænk citrusfrugt.

Kompleksitet
Jeg har prøvet den sammen med et par forskellige sæber – og helt alene en tilfældig eftermiddag – og den klarer sig fint uden at miste noget i duften fra andre produkter..

Holdbarhed
Jeg er imponeret over, så holdbar duften er, uden at den har været voldsom eller vulgær, lige når man tager den på.

Konsistens
Den mælkehvide tyktflydende væske er nem at dosere i håndfladen, og det er faktisk kun ganske små mængder, man skal bruge. Den er helt uden alkohol, så der er ingen risiko for svien, når man tager den på.

Opsummering
Mit møde med dette produkt fra D.R. Harris & Co har begejstret mig en del såvel i forhold til mit velbefindende som i duften, så der er ingen tvivl om, at jeg skal prøve flere af produkterne i Arlington-serien.

vh
john k-

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering

Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Proraso, Floris of London, Mühle Shaving, Truefitt & Hill, Taylor Of Old Bond Street, Derby, Merkur, Dovo, Pils Rasur, Marvis, Mondial, Mr. Bear, Mario Lorenzin 1975, Alvarez Gómez, Irving Barber Company, Floïd, LEA Classic, Alvarez Gómez, Baxter of California, Daimon Barber, Bro Shaver, Floïd, Klar Seifen, Etch, nom, One Blade, Percy Nobleman, Tenax og The Holy Black.

Herudover forhandler vi flere eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk