Carsten
|
4. juni 2010
Barberingsintensitet m.v.
Hej jeg vil lige høre hvor intensivt I barberer jer, jeg ville meget gerne barbere mig helt glat med DE som jeg er vant til med cartridge.
Hvad gør I? Barberer I helt tæt og barberer I jer hver dag eller måske hver anden eller tredie dag?
Jeg har problemer med at huden bliver lidt slidt og øm hvis jeg barberer mere end 2 pas. med min DE. Bruger Derby Extra. Bruges til 2 barberinger så det hænger ikke sammen med at bladet ikke er skarpt nok. Kunne selvfølgelig vælge cartridge igen - men der er sgu noget helt specielt ved at barbere med DE.
Bruger Proshave preshave cream og Proshave barbersæbe, begge produkter er udgaven med grønt te. Bruger dog kun preshave cremen i første pas.
På forhånd tak.
|
Søren H. Møller
|
4. juni 2010
Jeg går normalt ikke efter en fuldstændig glat barbering, det er lige hårdt nok ved min hud, hvis det skal være en daglig foreteelse.
Desuden er det efter min mening kun et spørgsmål om, at man kan føle nogle hår stikke ud, rent visuelt er der ingen forskel på en tæt barbering og en BBS barbering.
Jeg barberer mig 7 dage om ugen, og normalt 3 pas; Med- På tværs af- og Mod hårenes vækstretning, og det giver mig en virkelig tæt barbering, der holder sig "socialt acceptabel" hele dagen. Skal jeg til en særlig begivenhed sidst på dagen, kan jeg godt finde på lige at tage et pas eller to, inden jeg smutter ud af døren.
Med brug af pre-shave cream burde du ikke få problemer, medmindre det er teknikken, der skal finpudses.
Du kan evt. prøve kun at barbere dig med hårenes vækstretning, 2 eller 3 pas og se om du stadig bliver øm, gør du det, så vil jeg hælde til for meget tryk eller forkert vinkel.
Mvh. Søren
|
John Kreiner
|
6. juni 2010
Hej Carsten
Jeg kan meget langt hendad vejen tilslutte mig Sørens bemærkninger, dog må jeg indrømme, at jeg går efter en BBS hver dag.
Jeg nyder simpelthen at være så glatbarberet som overhovedet muligt, og nu hvor jeg har tiden til at ofre en halv daglig time - eller mere - på min barbering, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det?
Man kan altid få raget stubbene af, men godt grej og gode produkter fortjener, at man gør sig umage og går efter en BBS - hver gang, synes jeg... Og - som nævnt - jeg har tiden til det.
Jeg barberer mig hver dag, og kan ikke lige huske, at jeg har pjækket mere end to gange siden jul (måske tre, men husker ikke den tredje). En af dem var endda en planlagt pjækkedag, da jeg den ene dag var blevet barberet (BBS) sent, og to dage efter skulle til et tidligt arrangement, så sprang jeg den mellemliggende dag over, og snuppede i stedet en BBS næste morgen, før jeg drog af til arrangementet.
Jeg har aldrig - og har aldrig haft - problemer med min hud, som jeg ikke selv har været direkte skyld i (for gammelt blad, for hårdt tryk, forkert vinkel el.lign.).
Jeg bruger samme "grund-pas" som Søren, en gang med, en gang på tværs og en gang imod - og så napper jeg lige de "helligdage", der måtte være opstået, men kun sjældent med en ekstra indsæbning.
Mit største problem er hagespidsen, som gerne tager lidt ekstra tid.
Jeg har gennem lang tid tidligere brugt Proraso pre-shave creme med stor fornøjelse, men er på det seneste blevet mere hooked på pre-shave olie, som jeg især bruger mellem passene.
Jeg tror, som Søren, at det, du skal arbejde med, er at formindske trykket imod huden, og så det, der efter min mening er Alfa og Omega, nemlig bladets vinkel imod huden. Trods brugen af en skraber, skal bladet skære stubbene af og ikke skrabe dem af eller trække dem ud med rod.
Jeg har et gennemsnit på fire barberinger på et blad, og det er næsten ligegyldigt, hvilket mærke, vi taler om, og jeg har ingen problemer med at få fire gode barberinger med Derby Extra.
vh john k-
|
Carsten
|
6. juni 2010
|
Grenberg
|
6. juni 2010
Hej Carsten
Som de to herrer ovenover skriver så tyder det på at det er teknikken der skal øves på.
Havde selv problemmer med for "hårde" barberinger i starten, Husk at vinklen er meget vigtig og har Du tendens til sart hud så pas på med at køre mod hårene før til sidst. Lad evt. skægget gro nogle dage så Du bedre kan se hvordan skægget gror.
Jeg bruger kun sjældent pre-shave crem og får fine barberinger med en 4 pas, men prøv Dig frem. Skummet er også meget vigtig da en for tynd skum går udover barberingen og huden.
Da Jeg startede med DE barbering var aftsershave med alkohol bandlyst og sved af H til, men i dag er der bare ikke noget bedre end en gang splash.
Mvh
Grenberg
PS. Hvis nogle af Jer kloge hoveder finder det gyldne tip til en glat hage så skriv endelig.
|
Carsten
|
6. juni 2010
Sv:
Søren og John, mange tak for jeres kommentarer. Jeg tror ikke jeg har de store problemer med vinkel eller tryk for det "lyder" rigtigt når jeg kan høre at skægget skæres. Mit problem er på ydersiden af halsen hvor mit skæg vokser på kryds og tværs og der er det ikke nemt at få struktur på barberingen. Så det ender vel med at jeg på disse udvalgte punkter har kørt over skægget 8-10 gange i løbet af en barbering - og så bliver huden øm og jeg får råde knopper. Resten af ansigtet har jeg slet ingen problemer med.Jeg har nemmere ved at blive helt glatbarberet på disse punkter med cartridge og uden nævneværdige knopper.
|
John Kreiner
|
7. juni 2010
Hej igen, Carsten
Først vil jeg lige nævne, det yderst heldige i, at dit skæg vokser på ydersiden af halsen... ;o)
Nå, pjat til side...!
Jeg ved godt, at det kan være lidt kætterisk, men hvis der er steder i ansigtet, hvor du får en bedre barbering med cartridge, så synes jeg, at du skal bruge cartridge på de steder.
Jeg synes, at vi skal skelne mellem, hvad der er målet, og hvad der er midlet, vel vidende at dette kan være yderst individuelt.
For mig er målet helt klart det velvære, jeg opnår ved en god og tæt barbering (allerhelst BBS), og midlet er bl.a. mine DE-skrabere, som jeg nyder at bruge.
Det er for mig ikke et mål i sig selv at barbere mig med DE-skraber, selv om jeg føler et stort velvære ved at gøre det.
Jeg kæmper en daglig kamp med min hagespids, hvor jeg (det er her det kætteriske kommer ind) får en mindst lige så god barbering med min Mach 3 som med min DE-skraber - og noget nemmere.
Jeg har faktisk en overgang overvejet at gøre min Mach 3-skraber til fast "hageskraber".
Jeg har dog i stedet valgt at arbejde med min "hage-teknik", og det bliver da også hele tiden bedre og bedre, men det tager længere tid end med Mach'en.
Og skulle det en dag ind imellem knibe lidt med tiden, så napper jeg stadig i ny og næ Mach'en på hagen.
Mit overordnede mål er - som nævnt - så glat en barbering som muligt. Ikke en bestemt måde at barbere mig på.
Derfor vil mit råd til dig være at springe op og falde ned på den mere religiøst prægede del af DE-barberingen, og tage cartridge-skraberen, der hvor du har problemer, og så "træne" med DE-skraberen, når du har tid til det.
I den sidste ende får i hvert fald jeg langt mere velvære ud af en god, veltilrettelagt og vel gennemført DE-barbering end med Mach'en.
Men husk, der er kun én rigtig måde at barbere sig på, nemlig den man selv får mest velvære ud af... Og vi skal passe på ikke at løfte DE-fanen så højt, at vi ikke kan nå jorden...
vh john k-
|
Carsten
|
7. juni 2010
Hej igen John
Din pointe rammer jo "lige i skabet" - men jeg ville bare så gerne kunne barbere mig med min 34C - også på de problematiske steder på halsen. Synes det er lækkert og maskulint at barbere mig med DE. Da jeg jo har en 34C som ikke er justerbar er det som også begrænset med hvilke vinkler jeg kan barbere mig, og jeg føler også at trykket ikke er hårdt.
Nu nævner du mach3 til din hage, men de blade er jo også pænt dyre, jeg har prøvet Derby's Samurai og den kan jeg godt anbefale - synes det er lidt en mellemting mellem mach3 og Sensor excel. Jeg vil sige at Samurai giver fuld valuta for pengene.
|
John Kreiner
|
7. juni 2010
Hej igen-igen, Carsten
Enig, Mach 3 er dyre blade, men det er nu heller ikke noget, jeg går og køber bare for at slippe for en lidt besværlig hadespids.
Det er et lille lager, jeg har fra før, jeg "så lyset", og så kan man jo lige så godt bruge dem, ved disse helt særlige lejligheder. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg køber nye, når disse en gang er brugt op.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er svoren tilhænger af DE-barbering, og at jeg nyder det hver eneste gang, jeg kan stå i badeværelset og forkæle mig selv en smule med kost, skum og skraber. Alene dér ligger en hindring for yderligere køb af Mach 3-cartridges.
Og jeg øver mig flittigt i at få styr på den hagespids (lykkedes til topkarakter til morgen), så jeg egentlig sidder og undrer mig lidt over, hvorfor jeg næsten tager cartridge-barbering i forsvar.
Det er kun ved ganske særlige lejligheder, at jeg snupper Mach'en, f.eks. hvis jeg en morgen har travlt, så der ikke er tid til at falde i staver over en umedgørlig hagespids.
Jeg har ikke selv en 34C, men derimod en lige så ikke-justerbar 38C, og så ligger justeringen - lidt poppet sagt - i håndleddet.
Og så er det jo skønt, at man kan hygge sig - også mens man øver sig. Det er næsten ligesom med sex... ;o)
vh john k-
|
Søren H. Møller
|
7. juni 2010
@Carsten
Hvis du kører over det samme område 8-10 gange, og så på halsen, kan jeg godt forstå, du bliver rød og får knopper, det er simpelthen for meget for huden.
Jeg har et par hvirvler lige under kæbebenet, og her kan jeg ikke få en BBS barbering med tre pas, her skal der lige touch-up til. Skægget gror bogstavelig talt i alle retninger, og måden jeg gør det på, er at forsøge at "trække" huden op på kinden, så stykket bliver så fladt som muligt, og derefter (med sæbe) laver jeg med skraberen en cirkel henholdsvis med og mod uret, det plejer at kunne gøre det - men absolut ingen tryk.
Mantic har et par youtube videoer om teknik, og der er et par stykker, der ikke er helt tossede, f.eks. en han kalder "the Gillette slide" (hvis jeg husker ret), og en han kalder "buffing".
Og så kan jeg alt for godt nikke genkendende til John's kommentar om hagen, den er træls og bestemt ikke nemmere med ragekniv, skal jeg hilse og sige. Jeg har tit undret mig over, hvordan Kirk Douglas barberer sin hage...???
Mvh. Søren
|
Carsten
|
9. juni 2010
Jo Søren men hvis jeg kører hen over et sted med en fusion 3 gange svarer det jo rent matmatisk til at jeg kører 15 gange hen over stedet og jeg hader bare hvis der er små hår eller "stikkere" tilbage når jeg har barberet mig.
Jeg har været inde og lure på Mantic59's video med Gillette slide m.v., det tør jeg næsten ikke give mig i kast med thi det er jo virkelig for proffer, der er teknikken virrkelig i top, og inden man får trænet en sådan op har det jo kostet adskillige snitsår ;-)
|
JEEP
|
16. juni 2010
Som allerede angivet ovenfor er træning nøgleordet, både træning i at føre skraberen - men også træning i at lære dit ansigt og dit skægs vækstretninger at kende.
Det er muligt for alle at opnå fuldstændig BBS med DE, men for nogen er det får hårdt ved huden. Personligt er jeg godt tilfreds med opnå næsten BBS - for mig er det mere selve barberingen ikke nødvendigvis resultatet (så længe jeg kan vise mig offentligt) der tæller. Med fare for at lyde lidt for zen så er klassisk vådbarbering lige så meget vejen som det er målet for mig.
Jeg barberer mig hver anden dag. For tiden kun på halsen (jeg kan godt lide at gro fuldskæg fra tid til anden). To pas med hårene, et på tværs og et mod hårene begrænset til de steder hvor de foregående tre pas ikke har været effektive nok.
Mvh.
Jakob
|
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
|