24. april 2016
Hej LH
Vi har ikke skrabere der efterlader stubbe (og jeg har aldrig hørt om en der gør, med mindre den er i stykker eller man anvender den forkert :-)
De skrabere vi har i sortimentet er alle fremstillet til at give en god og tæt barbering.
Der er stor forskel på skæg, skægvækst, hud, hudens følsomhed, hånden der skal holde skraberen og ikke mindst brugernes præferencer til design mm. og derfor er der et hav af skrabere - det kan godt blive lidt uoverskueligt, men det er heldigvis ikke raketvidenskab.
En DE-skraber kan man få med en fast indstilling (langt de fleste modeller) eller med en justerbar indstilling, hvor man selv kan indstille hvor aggressiv den skal være (f.eks Merkur Progress eller Merkur Futur). Det er reelt blot vinklen på klingen og mellemrummet imellem klingen og bundpladen man kan justerer. Begge typer er lavet til en glat barbering, men har man f.eks følsom hud (eller lyst til at eksperimentere), kan man bruge en justerbar skraber på den mildeste indstilling og lige så stille og roligt justere den til og finde ud af hvilken indstilling der passer bedst til ens ønsker / behov.
Når det kommer til skraberhoveder, er der grundlæggende tre typer; closed comb (lukket kam), open comb (åben kam) og slant (skrå kam). De barberer alle 3 tæt, men igen er der forskel på anvendelsen og typen af hovedet er også afgørende for hvor aggressiv skraberen virker og hvad den er bedst til.
En lukket kam er det ca. 95% vælger. Den er nem at anvende og god hvis man ikke starter med alt for lange stubbe.
En åben kam er genial hvis man har lange stubbe, da de åbne riller i kammen lader skæghårene komme ind og dermed kan klingen komme tættere på huden. Har man lange stubbe og bruger en lukket kam, kan man opleve at skraberen bare glider hen over skægget / stubbene.
En slant (som Merkur 37C eller Merkur 39C) skærer på en lidt anden måde, idet top- og bundpladen er skrå og trykket fra skraberen på huden bliver fordel anderledes. Specielt mænd med meget kraftige stubbe kan med fordel anvende en slant.
Anyway, hvis du går efter et look med skægstubbe er det bedste bud nok at bruge en skægtrimmer på laveste indstilling (og blot bruge en DE-skraber eller en flerklingeskraber til at trimme kanterne).
Der er skrevet mange gode guides til hvordan du vedligeholder et look med stubbe - kast evt. et blik på denne: http://www.wikihow.com/Maintain-Stu...
Håber at ovenstående afklarer det en smule.
Mvh Brose / Proshave
P.S Du kan finde alle de forskellige skrabertyper ved at gå ind på siden med skrabere og bruge filtrene i venstre side (se indsat billede) https://www.proshave.dk/skraber.asp...
|