30. december 2009
Barberhåndklæder på udsalg
En ting, jeg også satte meget pris på, da jeg brugte supermarkedsskraber og dåseskum - i sidste uge ;o) - var et rent håndklæde til at tørre ansigtet i.
Det er ikke altid, man når hitlistens top, hvis man hver morgen hiver et rent håndklæde ud af skabet. Ikke her i den kreinerske stiftelse vil forstanderinden i hvert fald ikke synes om det.
Jeg har lige været på udsalg hos Jysk, hvor de har små håndklæder - gæstehåndklæder - på udsalg til 6 (seks) kr. stykket. Jeg købte til en uge (+ et par stykker) - så er der nemlig også til et varmt håndklæde, hvis man en dag skal barberes uden bad.
Jeg håber ikke, at dette vil blive misforstået. Det er ikke ment som reklame og heller ikke varer, der konkurrerer med Proshaves sortiment. Og jeg har intet med Jysk at gøre.
Håndklæderne er en slags frotté af mærket Kronborg. De måler 30 x 50 cm og findes i flere farver. Jeg har valgt hvide, men de findes også i f.eks. rød, hvis man er slemt til at snitte i sig.
Men som nævnt, mit eneste ærinde er at give oplysningen videre - hvis andre også sætter pris på et lille rent håndklæde til at duppe ansigtet i efter barberingen.
vh john k-
|