Morten K
|
6. marts 2011
Barber butikker i London
Hej alle sammen
Jeg syntes at kunne huske et ældre indlæg her på Forum med adresser til de steder man SKAL besøge mht. barber grej når man er i London, men jeg kan ikke finde det.
Kan nogen linke til det eller evt. skrive de butikker op i denne tråd som er værd at besøge i London centrum. Skal nemlig på en forlænget weekend derovre om en uge :-)
Jeg takker! /Morten
|
Søren H. Møller
|
6. marts 2011
Ja, jeg har ikke været i London endnu, så det er nok John der skal på banen, men jeg kan da komme i tanke om 4 navne, der kan tømme ens bankkonto ;o)
Penhaligon's, Taylor of Old Bond Street, Geo F. Trumper, Truefitt & Hill og D.R. Harris.
Og adresserne:
Penhaligon's Islington 112 Islington High Street Camden Passage London N1 8EG
Penhaligon's City of London 5 Great New Street (off New Fetter Lane) New Street Square London EC4A 3BN
Penhaligon's City of London 4 Royal Exchange Cornhill London EC3V 3LL
Penhaligon's Covent Garden 41 Wellington Street Covent Garden London WC2E 7BN
Penhaligon's Mayfair 20A Brook St Mayfair London W1K 5DE
Penhaligon's Burlington Arcade 16-17 Burlington Arcade Piccadilly London W1J 0PL
Penhaligon's Regents St 125 Regents St London W1B 4HT
Penhaligon's Kings Rd 132 Kings Rd Chelsea London SW3 4TR
Taylor of Old Bond Street 74 Jermyn Street, St James's London SWIY 6NP England UK
Geo F. Trumper The Mayfair Shop 9 Curzon Street London W1J 5HQ
The St. James's Shop 1 Duke of York Street, London SW1Y 6JP
Truefitt & Hill 71 St James's Street, London SW1A 1PH Nearest tube: Green Park Station (Victoria, Jubilee and Piccadilly lines)
D.R. Harris 29 St James's Street, LondonSW1A 1HB
Mvh. Søren
|
Morten K
|
6. marts 2011
Takker
Det var da ellers noget af en fin liste Søren! Perfekt, jeg vil se hvor mange af dem jeg kan nå :-)
|
John Kreiner
|
6. marts 2011
Hej Morten
Med den imponerende stribe, Søren har lagt op til dig, så er der rigeligt til en 14 dages ferie.
Lidt afhængigt af, hvor langt væk fra centrum, du vil, så vil jeg dog mene, at du kan skære et par stykker væk.
Men samtidig vil jeg dog også lige nævne Floris, 89 Jermyn Street, som man næsten ikke kan undgå, når man spadserer igennem gaden.
Det er lige efter Duke of York Street (Geo F. Trumper). Den forretning er forholdsvis ny, og - så vidt jeg er orienteret - kun midlertidig. Trumper lå tidligere i Jermyn Street, og skal vist nok tilbage dertil igen.
Her skal du passe meget på, for lige ved siden af ligger The Red Lion - en super hyggelig pub, der formelig emmer af tradition.
Penhaligon's har - som Søren også beskriver - flere afdelinger. Burlington Arcade ligger lige på den modsatte side af Piccadilly, når man kommer fra St. Jemes's Street. Det er også lige i nærheden af Curzon Street. Begge i rimelig gåafstand fra centrum.
I Curzon Street bør du besøge G.F. Trumper (bemærk, det er IKKE Geo F Trumper, men kun G.F.). Det er Trumpers oprindelige forretning, hvor facaden ikke er ændret og interiøret i barberafdelingen er det originale. De har en barber, der hedder Gary Stevens, en rigtig hyggelig fyr.
Facaden dukker i øvrigt op i et afsnit af serien med Hercule Poirot.
Taylor of Old Bond Street er et familieforetagende, og har altid været det. Her har jeg haft fornøjelse af at snakke med Barry Klein, der er svigersøn i familien. Også en hyggelig fyr.
Hos Truefitt & Hill kan du spørge efter Adrian Williams (han er der ikke om lørdagen), og få en god snak.
Og selvfølgelig skal du omkring D.R. Harris i St. James's Street.
Jeg ved ikke, hvor nem du er at lokke, eller hvor kendt, du er i området, men i Jermyn Street skal du passe på de mange lækre skjorteforretninger med rimelige tilbud.
Hvis du er til gode cigarer, så er der også Davidoff på hjørnet af Jermyn Street og St. James's Street, og J.J. Fox lidt nede ad St. James's Street.
Nu har jeg forstået, at det først er i næste uge, du skal derover, men jeg skal nok gemme lidt til dig. Jeg tager derover på torsdag.
Og selv om du nok ikke når hele Sørens - eller min - række, da du sikkert også skal andet derovre, så må du ha' en rigtig god tur.
vh john k-
Sidst opdateret den 6. marts 2011 kl. 21:39
|
John Kreiner
|
7. marts 2011
Hej igen, Morten
Jeg glemte lige en lille detalje, der må betragtes som en ulempe ved, at alle de lækre butikker ligger så tæt.
Det kan knibe med at få plastickortet kølet ned fra den ene til den næste... ;o)
vh john k-
|
Morten K
|
15. marts 2011
Hjemme igen
Hej igen
Så er en veloverstået forlænget weekend i London overstået og jeg fik draget god nytte af jeres gode råd ang. barber butikker.
Jeg fik besøgt Taylor of Old Bond Street, Truefitt & Hill, G.F. Trumper (den i Curzon Street var lukket da jeg nåede frem lørdag, så jeg gik også forbi den anden nærliggende ( lige nu har jeg glemt gade navnet), og D.R. Harris. Alle fine butikker, men jeg syntes dog bedst om førstnævnte hvor jeg købte et par produkter. Derudover fik jeg også slidt lidt på kredit kortet i D.R. Harris.
Truefitt & Hill var lidt en skuffelse, for stemningen var næste så fin at man ikke turde sige noget eller spørge om noget syntes jeg. Men en flot butik!
Jeg var også igennem Burlington Arcade - damn hvis jeg en dag får råd til at handle mine ting der så...!!!
Cigarer er jeg ikke til, men så godt Davidoff på hjørnet og de mange andre enormt lækre herrer butikker i området. Bestemt et fast besøg værd når man er i London.
Jeg brugte ikke hele formuen men fik da lidt med hjem, også en butterfly skraber som jeg glæder mig til at prøve. Samtidig fik jeg shoppet andre fede ting, man bliver så inspireret af ikke at handle i de samme butikker som altid, så nu har mine manchetknapper fået en fin æske at ligge i, og skohylden skal udviddes.
Tak for de gode råd, det gjorde min tur endnu bedre.
|
John Kreiner
|
16. marts 2011
Hej Morten
Pudsigt, at vi ikke løb ind i hinanden... Der er jo næsten ingen mennesker i den by... Og jeg var der også i weekenden (torsdag til søndag).
Nu bliver Adrian Williams skuffet.
Jeg sad fredag aften på The Red Lion (ikke den ved siden af Trumper i Duke of York Street, men den nede i Kings Street) og fortale ham, at du ville komme forbi i den tilstundende weekend.
Nåede du nogle teatre? Jeg så "We Will Rock You" torsdag aften - forrygende forestilling...
Men det glæder mig at møde endnu én, der bare er fanget af den by.
Og en forlænget weekend rækker ikke rigtigt, men er en god appetitvækker.
vh john k-
|
Morten K
|
17. marts 2011
Hej John
Ja, jeg må indrømme jeg ikke spurgte efter nogen bestemte personer, eftersom jeg jo ikke kender dem, men hvis han ligefrem har ventet på mig, så var det ærgeligt :-)
Vi fik ikke set teater. Vi kiggede på billetter hjemmefra men det blev ikke til noget. Jeg har været i London 4 gange nu og har for år siden været i teateret derovre og det var en stor oplevelse.
Det ER en fred by, men det er der nu mange af de europæiske hovedstæder der er syntes jeg.
|