Forum - Barberkoste - Anbefalinger til valg af barberkost?
Bruger 
Peter Rølling

Peter Rølling


9. maj 2009

Anbefalinger til valg af barberkost?
Hej Proshave,

Jeg har nu brugt min Merkur Futur i ca. 14 dage - Det er simpelthen en genial skraber!

Nu er det vist på tide at tage springet fuldt ud og prøve en rigtig barberkost sammen med en barbersæbe eller barbercreme.
Jeg har læst lidt på jeres side om forskellen imellem de forskelle klasser af grævlingehår - Hvilken barberkost vil I anbefale når det er min første barberkost?

Tak for et super godt site!

Mvh,
Peter Rølling

Brose


10. maj 2009


Hej Peter,

Tak for de rosende ord - det glæder os meget at høre at du er glad for din nye skraber!

Mht. dit spørgsmål til barberkostene er det nok reelt et spørgsmål om hvor meget du har lyst til at ofre på en barberkost. - Hvis du passer godt på din barberkost og skyller den godt igennem og ryster den af efter brug så den får lov at tørre, så holder den i mange år frem i tiden.

Der er mange helt nye brugere, der aldrig har prøvet at bruge en barberkost før, der vælger at starte med billig Boar-børste (svinehår) og så senere opgraderer til en finere børste.

Boar-børster er forholdsvis stive i det. Grævlingehårene er blødere og jo højere du komme op i klassificeringen jo blødere og finere bliver børsterne. Her er det også vigtigt at knuden har en høj tæthed så børsten fungerer godt og dette har vi naturligvis sikret i vores udvalgte sortiment.

Hvis du endnu ikke er helt sikker på  hvor meget du kommer til at bruge børsten, så vil jeg anbefale dig at starte med en rigtig god børste i mellemklassen (Pure Badger) som denne:

www.proshave.dk/Dovo-Barberkost-Sor...

Her får du en rigtig lækker børste og når du først er blevet afhængig kan du jo altid forære den til en god kammerat og selv opgradere til en Silver Tip Badger :-)

Skriv endelig hvis der dukker flere spørgsmål op!

Mvh,
Brose

Peter

Peter


10. maj 2009


Tak for svaret - jeg har netop lagt en bestilling på den Dovo du anbefalede.
Glæder mig helt vildt til at komme i gang :-)

Mvh, Peter Rølling

JEEP

JEEP


12. maj 2009


Min erfaring:

Svinehår/Boar:
En super all-round børste til både sæber og cremer - men det er navnlig når det kommer til de hårdere sæber, som f.eks. Mitchell's Wool Fat, at svinebørsten rigtig kommer til sin fulde ret. En svinebørste skal bruges 5-10 gange før den er rigitg "gået til". I tør tilstand virker børsten meget strid, men når dn først bliver våd er den blød og behagelig på ansigtet. Svinebørsten er den billigste type barberkost med naturhår - og også den med den korteste levetid, sjældent mere ned fem år ved daglig brug. Svinebørster pisker generelt en tyndere, men meget glat, skum op.

Generelt om grævlingehår:
Grævlingehår har en uforlignelig evne til at suge og holde på vand, dette gør, sammen med hårenes robusthed og kombinationen af stive hår med bløde spidser, grævlingehår til det perfekte materiale til barberkoste. En god grævlingebørste kan, hvis man passer på den, holde i op til ti år. Grævlingebørster pisker generelt en tykkere og mere luftig skum op. Grævlingehår kommer i flere kvaliteter. Desværre er der ikke et konsistent gradueringssystem fra producent til producent, men overordnet set gælder følgende:

Pure (mørkegrå):
Den billigste og stiveste kvalitet af grævlingehår. Gode all-round børster som kan klare selv de hårdeste sæber uden problemer. Mange finder behag ved den prikkende fornemmelse og exfolierende effekt som børste sat med pure hår giver når den føres rundt i ansigtet, andre finder det mindre behageligt

Best (mørkegrå med lysegrå spids):
Best er en finere sortering af pure. Best har de samme egenskaber som pure, men føles en smule blødere på huden og selve børsten ser mere eksklusiv ud med dens hvide/lysegrå spidser.

Finest (sort bund, hvid top):
Finest er en lidt diffus størrelse. Alt efter hvilken producent man har fat i placeres den enten i midten eller toppen af skalaen. Hvor man placerer den på skalaen har mest noget at gøre med ens præferancer. Finest er nok den absolut bedste all-round børste - samtidig med at spidserne er bløde og behagelige på ansigtet.

Super (Lysegrå med sort bånd på midten):
Super er min personlige farvorit, den er bedst til cremer, men udemærket til sæber også. Den er blød og luxoriøs på huden, men samtidigl stiv nok til at have en behagelig exfolierende effekt.

Silvertip (Hvid/sølvgrå med sort/gråt bånd på midten):
Den absolut blødeste og mest luxoriøse af de forskellige kvaliteter af græclingehår - samt den kvalitet som kan indeholde mest vand. Perfekt til cremer og blødere sæber (f.eks. Prpraso), men mange silvertip børster kommer lidt til kort overfor de hårdere sæber. Hvis man vil have absolut luxus må bør man så absolut vælge silvertip.

Personligt har jeg tre svinebørster, to i pure, en i best, en i super og en silvertip - samt en finest på vej.


Mvh.

Jakob

TP

TP


13. maj 2009

En fornøjelse
Hej Jakob,

Hvor er det fedt, at du styrer vores forum!

Det ene super gode svar og anmeldese efter hinanden.

Tak for indsatsen!!

Mvh,
Thomas, Proshave

JEEP

JEEP


13. maj 2009


Man gør sit bedste :)


Mvh.

Jakob

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk