Forum - Barbercremer og -sæber - Acca Kappa 1869 Barbercreme anmeldelse (bøtten/krukken)
Bruger 
Claus Henrik Seifert

Claus Henrik Seifert


24. november 2011

Acca Kappa 1869 Barbercreme anmeldelse (bøtten/krukken)
Forhistorien.....

Jeg vidste Acca Kappa barbercremen ville kunne give min favorit Acqua Di Parma kamp til stregen, men vidste Illums Bolighus, som fører Acca Kappa, kun har barbercremerne på tube og de er lige en tand ringere end Acca Kappa 1869 i krukken og de har IKKE mandel/marcipan duft !!

Jeg ville så oprindelig bare bestille Acca Kappa 1869 bøtten online, men opdager så ved et tilfælde, at 'First Aid' butikken på Nordre Frihavnsgade Kbh Ø - 750 meter fra mit hjem - fører Acca Kappa's produkter. Eller de GJORDE, viste det sig :(

Ringede til dem og fik beskeden, at de ikke længere førte Acca Kappa. 

Gode råd var dyre, men jeg er stædig, når først jeg har sat mig noget for ;)
Valgte så at maile importøren af Acca Kappa direkte.

Hun viste sig at være en meget venlig hjertelig sød dame fra Espergærde med lager af Acca Kappa ikke langt fra mit barndomshjem i Rungsted. 

Verden er lille viser det sig tit :)

Hun er officiel Acca Kappa importør for hele Norden. 

Havde en fin samtale med hende i telefonen, og efter en lille uge sendte hun mig Acca Kappa 1869 barbercremen i krukken med en lille rabat ;)

Den koster officielt 199,- for en kompakt bøtte med 200 ml i.
Rimelig pris for SÅ FANTASTISK et produkt !!

Jeg har kun Barbercremer i mit Den:
Penhaligon - Ejer 3 tuber + 1 bøtte
Fitjar - Ejer 4 glas
Truefitt&Hill - Ejer 2 bøtter
Taylor TOBS - Ejer 1 bøtte (Jermyn street)
Trumper - Ejer 1 bøtte (Coconut)
Art of Shaving - Ejer 2 bøtter
Castle Forbes - Ejer 2 bøtter
Kent GB - Ejer 1 bøtte
DR Harris - Ejer 2 bøtter
Proraso - Ejer 1 tube
Speick - Ejer 1 tube
Acqua Di Parma - ejer 1 bøtte
Santa Maria Novella - ejer 1 bøtte
Musgo Real - ejer 1 tube

Anmeldelsen:

Acca Kappa 1869 kommer i en kompakt plastik krukke, beige-lysebrun krukke mørk chokolade farvet låg. Ikke så stilet som min Acqua Di Parma og Penhaligon Blenheims Bouquet bøtter, men praktisk, effektiv og uden dikkedarer.
Den er næsten helt fuld af den velduftende hvide creme. 

Indpakning: 9/10

Konsistensen af barbercremen er fed og HÅRD - kun Tabula Resa barber cremen er hårdere og den er hård som sten :)

Gjorde så lige det, at jeg med en nyvasket fingerspids tilfører et par dråber destilleret desinficeret vand og masserer det ind i cremen i dåsen for at bløde det hele lidt op. 

Gjorde det samme med min Acqua Di Parma Barbercreme. Det virker også på sigt. Men kun et par dråber. 

Jeg vådgød min børste, ryster den og vrider den blidt. Dypper den så ned i bøtten med Acca Kappa 1869 og først er der modstand, men snart er børsten loaded med cremen. 

Vælger at bruge 'face lathering' og arbejder lidt med børsten, tilsætter et par dråber vand, arbejder videre - efter ca. 1 minut er der kontant afregning ved kasse 1.
Jeg begynder at få tyk lækker luftig marengsagtig skum. 

Har aldrig fået så lækker skum før. 

Må lige dobbelttjekke om det er rent held. Renser al skummen af, vasker ansigt med klud i varmt vand. 

Starter forfra - denne gang laver jeg en 'hand lathering' hvor jeg laver skummet i min venstre håndflade. 
Efter 1-2 minutter opnår jeg samme FANTASTISKE skum. Uden sammenligning i særklasse !

Skum kvalitet: 10/10

Duften af cremen er EKSTREM LÆKKER OG YDERST behagelig både i krukken og når den skummes op i ansigtet. 

En klassisk italiensk mandeltræs duft som var den taget ud af et fint italiensk konditori. Særklasse mandel-marcipan duft !!
Trumper, TOBS og Truefitt&Hill må lægge sig ned og bøje i støvet med deres 'almond' forsøg. Acca Kappa 1869 er Mandel-Marcipan duft Mesteren !!!

Duft: 10/10

Skummet giver rig mulighed til 3 og endda 4 passes med TouchUp til sidst. Helt i top kvalitet. Både mht. beskyttelse og tæthed. 

Kvalitet af barberingen: 10/10

Jeg får en helt exceptionel barbering med denne creme. Føler ingen irritation bagefter. Perfekt beskyttelse og fugtighed af huden. Kunne helt undvære en After Shave Balm/Lotion. Men bruger en alligevel ;)

Fugtighed & Beskyttelse: 10/10

Konklusion: Dette er KONGEN af Barbercreme for mig. Det fås ikke bedre. Prisen er YDERST fair, i bøtten vil der være nok til anslår jeg 75-100 barberinger, måske mere. Duften er fantastisk, skummet unikt, barberings resultatet forbløffende & fugtigheden bagefter helt i top.
 
Det bliver endog MEGET svært at overgå denne Barbercreme. 
Jeg må give top karakter - den er lige den tak bedre end min hidtige favorit, Acqua Di Parma. Særligt når prisen tages i betragtning.
 
Pragtfuld Barbercreme til vinterhalvåret - men kan med stor fryd benyttes året rundt.

Total karakter: 10/10

Claus Henrik Seifert

Claus Henrik Seifert


27. december 2011


Det var lige godt pokkers - mit indlæg har stået en måned uden en kommentar !

Så må jeg da selv lige opfølge på min anmeldelse.

Jeg finder stadig Acca Kappa 1869 i Dåsen er den bedste creme af de 25-30 jeg har prøvet.

Jeg ventede en dåse Xpec barbercreme til jul, men tolden fik den og holder den tilbagw til efter nytår :(

Jeg kan kun se Xpec cremen som en trussel til Acca Kappa cremen på dåsen. Så hvis I finder den noget sted, så køb den - der er garanti for godt tykt fugtgivende mandel duftende skum med denne creme !

Att: Proshave - Har I overvejet at kontakte den danske importør og blive forhandler af denne barber creme ?
Den koster i DK kun 199,- for en dåse - og tror mig, ingen af de 3 T's kan gøre noget her mht. til kvaliteten.
Den er uforlignelig !!

For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Login
Om Proshave

Barbergrej til den ultimative barbering
Proshave er den officielle danske og skandinaviske distributør af Alvarez Gómez, Anthony, Baxter of California, Better Be Bold, Beviro, Daimon Barber, Derby, Dovo, Floïd, Floris London, Irving Barber, LEA, Mario Lorenzin 1975, Mondial, Mr. Bear, MÜHLE Shaving, Nom, OneBlade, Percy Nobleman, PILS Rasur, Plisson 1808, Proraso, Proshave, Taylor of Old Bond Street, Tenax, Triumph & Disaster, Truefitt & Hill & Valobra.

Vi forhandler eksklusive mærker til personlig pleje, skægpleje og alt til mænds daglige barbering. Køb bl.a. barberblade, skraber, barbersæt og skægpleje til fantastiske priser.

Proshave - alt til den perfekte barbering (og meget andet).

Kundeservice

Hvis du har det mindste spørgsmål til en ordre, produkter eller anvendelse er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på chat, mail eller telefon!

Hér kan du læse mere om:
Fragt, levering & returnering
Handelsbetingelser & GDPR
Presse
Om os
Kundeklub
Tilmeld nyhedsmail
Cookie-præferencer

Proshave   |   Gunnar Clausens Vej 17 C   |   8260 Viby J   |   +45 70 70 18 08   |   CVR: 32 67 11 44   |   info@proshave.dk